Grevinde Alexandras har fået en ny kæreste.

Den nye hjertenskære i hendes liv er en mand ved navn Tony Lindkold, erfarer B.T.

Forholdet til Tony Lindkold kommer, efter grevinde Alexandra blev skilt fra den 15 år yngre Martin Jørgensen tilbage i 2015.

Tony Lindkold er stifter af videodrone-firmaet Airflix, og derudover er han medejer af A-Plus Byg, som laver tømrer-arbejde.

Grevinde Alexandra har introduceret hendes sønner, prins Nikolai og prins Felix, for sin kæreste, Tony Lindkold.
Grevinde Alexandra har introduceret hendes sønner, prins Nikolai og prins Felix, for sin kæreste, Tony Lindkold. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Ifølge Se og Hør skulle begge hendes sønner, prins Nikolai og prins Felix, have mødt Lindkold.

Parret mødte ifølge bladet hinanden, da Tony Lindkold hjalp grevinde Alexandra med at flytte til sin nuværende bolig, en villa til over ni millioner kr. i Charlottenlund.

Grevinde Alexandra har haft gang i mange nye ting det seneste år. Blandt andet har hun deltaget i en vinterbaderfestival.

Og det med at udsætte kroppen for ekstremer, som grevinde Alexandra gjorde, da hun kastede sig i bølgerne denne januar, er noget, parret har til fælles.

Ved bryllupsfesten på Fredensborg Slot, dansede prins Joachim og grevinde Alexandra brudevals.
Ved bryllupsfesten på Fredensborg Slot, dansede prins Joachim og grevinde Alexandra brudevals. Foto: KELD NAVNTOFT
Vis mere

Tony Lindkold er nemlig en sportsmand, der har store præstationer bag sig. Han har løbet ved Copenhagen Marathon, da han var yngre - og det med en god tid. Han klarede de lidt mere end 42 kilometer på 3 timer og 36 minutter i 2006.

Da han løb sine flotte resultater hjem, gjorde han det som ansat ved politiet og derfor som repræsentant for Politiets Idrætsforening.

I listerne fra Copenhagen Marathon kan man se, at det er lige under tyve minutter bedre end året forinden.

B.T. har taget kontakt til både grevinde Alexandra og Tony Lindkold, men ingen af dem har ønsket at stille op til interview.

(ARKIV) Martin Jørgensen danner i dag par med TV-værten Eva Harlou, som. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
(ARKIV) Martin Jørgensen danner i dag par med TV-værten Eva Harlou, som. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Tony Lindkold siger, at han ikke har nogen kommentarer, da B.T. spørger ind til deres forhold.

Danskerne stiftede første gang bekendtskab med grevinde Alexandra, da hun blev gift med prins Joachim i 1995.

Parret blev skilt i 2004. Nu, 15 år senere, er der så en ny mand, som grevinde Alexandra skal bruge sin tid med.

Udover ny kærlighed har det seneste år også budt på en debut som model for et portrætmaleri, en spirende sangkarriere og en ny titel som forfatter for grevinden. Som sanger udgav hun singlen 'Wash me Away' og bogen 'Mit lykkelig land.'