Da prinsesse Margrethe blev født i april 1940, stod det ikke skrevet i kortene, at hun en dag skulle være dronning.

Men det ændrede sig i 1953, da tronfølgeloven blev ændret. Og det gjorde hendes far stolt, fortæller Dronningen i en ny bog.

Da tronfølgeloven blev ændret en junidag i 1953, gjorde det med ét kong Frederik IXs ældste datter til arving til den danske trone.

Dermed overhalede den dengang kun 13-årige prinsesse kongens lillebror, arveprins Knud, og dennes ældste søn prins Ingolf, der ellers stod forrest i arvefølgen, da der var mandlig arvefølge.

Dronninge Margrethe med sine forældre og søstre. Billedet er fra Dronningens Håndbibliotek og bliver vist i bogen 'Dronning Margrethe'.
Dronninge Margrethe med sine forældre og søstre. Billedet er fra Dronningens Håndbibliotek og bliver vist i bogen 'Dronning Margrethe'. Foto: HMD Håndbiblioteket
Vis mere

Ændringen af tronfølgen vakte især glæde hos Frederik IX, husker Dronningen:

»Min far var vældig glad for, at hans store pige skulle følge efter ham. Det var slet ikke til at tage fejl af. Han var lidt stolt af mig. Fra da af var jeg den næste i rækken,« fortæller dronning Margrethe i den nye bog ’Dronning Margrethe’.

Bogen er skrevet af Karin Palshøj i anledning af Dronningens 80 års fødselsdag til april.

Selv om tronfølgeloven blev ændret, da prinsesse Margrethe var 13 år, var det dog først, da hun blev 18 år, at hun skulle tituleres som tronfølger.

Dronning Margrethe havde et nært forhold til sin far, Frederik IX.
Dronning Margrethe havde et nært forhold til sin far, Frederik IX. Foto: HMD Håndbiblioteket
Vis mere

I bogen fortæller dronning Margrethe også, at Frederik IX var meget glad for, at hun og prins Henrik opkaldte deres første søn efter ham.

»Far havde jo selv været kronprins i mange år, så selve begrebet ’kronprins Frederik’  var noget, han følte for, det var en identitet,« fortæller dronningen i bogen.

Karin Palshøj interviewede Dronningen i forbindelse med bogen. Hun synes, at det var noget særligt at se nogle af barndomsbillederne af Dronningen med sin far:

»Det er jo meget rørende at se dronningen sammen med sin far – kong Frederik IV. Hun var enebarn de første fire år af sit liv, og det gør jo, at det lille barn har haft fuld fokus fra begge forældre. Det forhold holdt livet ud. Og de var meget nært knyttede«, fortæller hun.

Dronning Margrethe blev ikke født til at arve tronene, men blev først arving til tronen, da Tronfølgeloven blev ændret, da hun var 13 år.
Dronning Margrethe blev ikke født til at arve tronene, men blev først arving til tronen, da Tronfølgeloven blev ændret, da hun var 13 år. Foto: HMD Håndbiblioteket
Vis mere

Selv om fremtiden hurtigt blev formet for prinsesse Margrethe med ændringen af Tronfølgeloven, så var der dog også andre interesser, der hev i tronfølgeren.

Dronning Margrethe, der altid har haft en meget kreativ og kunstnerisk side, har også siden sine helt unge år haft en brændende passion for arkæologi.

Og havde hun ikke skullet være Dronning og tronfølger, så var hun formentlig blevet arkæolog.

Interessen begyndte allerede, da hun som 12årige blev inviteret til nogle udgravninger ved Skanderborg af sin farmor, dronning Alexandrine.

Prinsesse Margrethe har siden sine helt unge mennesker haft en stor interesse for arkæologi.
Prinsesse Margrethe har siden sine helt unge mennesker haft en stor interesse for arkæologi. Foto: HMD Håndbiblioteket
Vis mere

I løbet af sine ungdomsår nåede dronning Margrethe at være med på udgravninger flere gange.

Blandt andet tog hendes morfar – den daværende svenske konge – hende flere gange med til etruskiske udgravninger  i Italien, hvor de blandt andet boede på pensionat og spiste sammen med de øvrige deltagere.

I den nye bog fortæller dronning Margrethe, at hun fortsat interesserer sig en del for arkæologi og læser en del tidsskrifter om emnet.

Og det er at opdage alle de bånd, der forbinder ’fortiden med nutiden og den ene del af verden med den anden’, som hun finder ’vildt fascinerende’.