Skræmmende. Uvirkelig. ‘En hidtil uset sundhedstrussel’ samt ‘en farlig gæst’. Sidstnævnte formuleret af den danske dronning, der bidrog med en løftet pegefinger.

Corona-epidemien har udløst historiske scener i de europæiske kongehuse, hvor flere monarker ekstraordinært den seneste uge har holdt taler for deres nationer for at indskærpe alvoren ved krisen.

For det er nemlig ikke særlig ofte, at man ser den slags. Faktisk er det relativt sjældent i de fleste kongehuse, at monarker holder tv-transmitterede taler foruden nytårstaler.

Men når det sker, så har det historisk set vist sig at være meget effektfuldt.

Norske kongy Harald kaldte coronna-udviklingen for skræmmende i sin tale.
Norske kongy Harald kaldte coronna-udviklingen for skræmmende i sin tale. Foto: Det kongelige hoff
Vis mere

Det forklarer historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen:

»Det er noget helt særligt, når statsoverhovedet for en gangs skyld går ud og siger noget. Alene af den grund at det ikke sker ret tit. Statsoverhovedet har en anden og højere status end en regeringschef, og derfor lytter folk endnu mere,« siger han

Den royale talerække begyndte søndag den 15. marts med den norske konge.

Den 83-årige konge så på én gang alvorlig og trist ud, da han på skærmen læste sin tale op.

Belgium's King Philippe addresses Belgian citizens on the coronavirus?disease (COVID-19) crisis during a televised statement in Brussels, Belgium, March 16, 2020. ?Benoit Doppagne/Pool via REUTERS
Belgium's King Philippe addresses Belgian citizens on the coronavirus?disease (COVID-19) crisis during a televised statement in Brussels, Belgium, March 16, 2020. ?Benoit Doppagne/Pool via REUTERS Foto: POOL
Vis mere

»Vi befinder os i en situation, som både er uvirkelig, fremmed og skræmmende for os. VI kan hverken genkende hverdagen eller verden rundt om os,« lød det blandt andet fra kongen, der også tilføjede, at ‘alvoren gør os bange’.

Mandag var det den belgiske kong Phillippes tur til at tale til sit folk.

»Vores land står over for en hidtil uset sundhedstrussel på et globalt plan,« sagde den 57-årige konge ifølge The Brussels Times.

Det var anden gang, at kong Philippe holdt en ekstraordinær tale i de knap syv år, han har været regent. Første gang var i 2016, da Belgien blev udsat for et terrorangreb.

Dronning Margrethe taler fra Fredensborg Slot om den alvorlige situation i forbindelse med udbredelsen af coronavirus, tirsdag den 17. marts 2020. Dronning Margrethe kalder i en tv-tale coronavirusset for "en farlig gæst" i Danmark og beder folk undgå store sammenkomster
Dronning Margrethe taler fra Fredensborg Slot om den alvorlige situation i forbindelse med udbredelsen af coronavirus, tirsdag den 17. marts 2020. Dronning Margrethe kalder i en tv-tale coronavirusset for "en farlig gæst" i Danmark og beder folk undgå store sammenkomster Foto: DR
Vis mere

Tirsdag var det så Danmarks tur, da dronning Margrethe tonede frem på skærmen, en time efter at statsminister Mette Frederiksen havde indført yderligere tiltag for at komme coronavirussen til livs.

Dronning Margrethe gentog store dele af statsministerens alvorsord.

Men den 79-årige monark havde også sin helt egen opsang til især de yngre borgere.

»Min opfordring gælder naturligvis ikke kun de unge. Man kan stadig se grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst,« lød det fra majestæten.

Den svenske konge holdt onsdag aften tale til sit folk.
Den svenske konge holdt onsdag aften tale til sit folk. Foto: SPA / dana press
Vis mere

Talen var dronning Margrethes første tv-transmitterede tale ud over de årlige nytårstaler.

Talerækken stoppede dog ikke der. For onsdag var det den svenske kong Carl Gustaf, der ramte de svenske tv-skærme.

Kongen talte ved et ekstraordinært statsrådsmøde, hvor han og blandt andre statsministeren var til stede.

»Coronavirussen har bragt vores land i en anstrengt situation. Mange er bekymrede: For deres helbred, for deres pårørende, for deres levebrød,« sagde kongen.

Onsdag aften var det den spanske konge, der stod frem og forsøgte at berolige det spanske folk, der er hårdt ramt af coronavirus. Kong Felipe beroligede spanierne med, at corona ikke ville vinde over dem, men at spanien nok skulle stå igennem epidimien og komme stærkere ud på den anden side, skriver avisen El Pais.
Onsdag aften var det den spanske konge, der stod frem og forsøgte at berolige det spanske folk, der er hårdt ramt af coronavirus. Kong Felipe beroligede spanierne med, at corona ikke ville vinde over dem, men at spanien nok skulle stå igennem epidimien og komme stærkere ud på den anden side, skriver avisen El Pais. Foto: HANDOUT
Vis mere

Foruden de nævne har blandt andre Luxembourgs storfyrste Henri samt den spanske kong Felipe holdt taler.

Den spanske konges tale var hans første ekstraordinære tv-tale siden urolighederne i Catalonien i 2017.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er det historisk, at den danske dronning valgte at tale til danskerne midt i krisen.

»Det er helt exceptionelt,« siger han.