Dronning Margrethes 80-års fødselsdag er blevet aflyst.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse torsdag aften.

Årsagen bag aflysningen er udbredelsen af coronavirus, hvor der lige nu er 674 smittede med virusset i Danmark.

I selvsamme pressemeddelelse udtaler Dronningen følgende om Danmarks situation:

Dronning Margrethes opfordrer danskerne til at følge myndighedernes anvisninger mod coronavirusset.
Dronning Margrethes opfordrer danskerne til at følge myndighedernes anvisninger mod coronavirusset. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

'Danmark og verdenssamfundet står netop nu i en meget vanskelig situation. Vi har alle et særligt ansvar for at tage hensyn til hinanden og sammen bidrage til, at Danmark kommer godt igennem de meget store udfordringer, som landet står overfor'.

'Jeg appellerer derfor til, at vi alle følger regeringens og myndighedernes anvisninger og passer på hinanden.'

Beslutningen betyder helt konkret, at de planlagte aktiviteter og begivenheder i forbindelse med Dronningens runde fødselsdag i april aflyses.

Samtidig sender Dronningen 'en dybfølt tak' for indsatsen, Danmark har foretaget mod coronavirus.

Fredensborg Slot, hvor Dronningen opholder sig.
Fredensborg Slot, hvor Dronningen opholder sig. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

'Jeg vil gerne rette en dybtfølt tak til det danske sundhedspersonale og de myndigheder, institutioner, virksomheder og enkeltpersoner, som udviser stor handlekraft og omsorg for den danske befolkning, så vi sammen kan komme igennem denne vanskelige tid.'

Også de officielle pligter og punkter hos resten af Kongehuset er blevet aflyst.

Dronning Margrethe er netop hjemvendt fra vinterferie i Norge. Hun opholder sig i øjeblikket på Fredensborg Slot, hvor hun vil opholde sig indtil videre.

Dronning Margrethe fylder 80 år den 16. april.