Det er ikke kun herhjemme, sundhedsvæsnet er sat under pres efter corona-udbruddets ankomst.

Hos vores svenske naboer er næsten 600 mennesker konstateret smittet med virussen, og også i Sverige kæmper man for at begrænse spredningen og hjælpe de syge.

Noget, der ikke er gået kong Carl Gustafs forbi.

'Til dig, der nu arbejder med at forebygge og at begrænse spredningen af ​​den nye coronavirus og med at pleje de mennesker, der er syge, sender jeg en særlig hilsen,' lyder det i en officiel udmelding, der fortsatter:

'Din indsats er vigtig for vores land og dybt værdsat af mig, min familie og alle i Sverige.'

Kongen beskriver desuden, at både han og familien ser på situationen i og udenfor Sverige med stor alvor.

Den svenske regents udmelding ligger meget i tråd med den, vores egen dronning kom med torsdag aften.

Heri lød det, at hun opfordrer befolkningen til at følge regeringen og myndighedernes anvisninger samt passe på hinanden.

'Danmark og verdenssamfundet står netop nu i en meget vanskelig situation. Vi har alle et særligt ansvar for at tage hensyn til hinanden og sammen bidrage til, at Danmark kommer godt igennem de meget store udfordringer, som landet står overfor,' lød det blandt andet fra dronning Margrethe.

Hun roste og takkede ligeledes flere danske institutioner for at vise handlekraft og omsorg.

Som følge af corona-udbruddet har Dronningen beslutte at aflyse fejringen af hendes 80-års fødselsdag.

Ligeledes er alle andre officielle planer i kongehuset blevet droppet.