McDonalds er ikke den eneste internationale kæde, der har fået klager over, at de har afvist betaling med 1000-kroneseddel. 

Et andet stort firma får nu kritik for det samme her i Danmark. 

Kaffekæden Espresso House er nemlig en af i alt 21 virksomheder, der har fået en orientering fra Forbrugerombudsmanden om, at der er klaget over, at kunder ikke har kunnet betale med 1000-kronesedler. 

'Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne', skriver Forbrugerombudsmanden i brevet og tilføjer:

'Reglen kan således ikke omgås ved at undlade at have byttepenge eller ved at opsætte skilte om, at der ikke modtages betaling med kontanter'.

Espresso House er da også et stort brand inden for kaffebarer. 

Den er del af verdens største kaffefamilie JAB Holding BV, og det er førende 'premium kaffebar-brand' i Norden med 500 kaffebarer i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Tyskland, skriver Espresso House på sin hjemmeside.

Det har dog ikke været nemt at få Espresso House til at forholde sig til brevet fra Forbrugerombudsmanden. 

Her er billede af Espresso House i Valby.
Her er billede af Espresso House i Valby. Thomas Nørmark Krog

En uge efter B.T.s første henvendelse om brevet fra Forbrugerombudsmanden kom Mads Holmgaard, der er landechef i Danmark for Espresso House, torsdag med det her svar på mail: 

»Espresso House efterlever alle nugældende regler og lovgivning vedr. pligten til at tage imod kontanter på området,« skriver han og tilføjer:

»Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer til din historie.«

Læs her, hvordan DSB har reageret på, at kunder ikke kunne betale med 1000-kronesedler.

Spar kassen

Få gode råd hver uge til at spare penge på dit forbrug.