Når de 21 virksomheder, der har fået kritik for ikke at tage imod 1000-kronesedler, tælles op, er der et firma, der klart skiller sig ud.

Det er supermarkedskæden Rema 1000. 

Ud over Rema 1000 A/S har syv af discountkædens lokale supermarkeder landet over fået et brev fra Forbrugerombudsmanden om, at der er klaget over, de ikke tager imod 1000-kronesedler.

Og det tal når ingen andre.

»Jeg kan kun beklage tilfældene – og vi har mindet vores gode kolleger i butikkerne om reglerne,« siger Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000.

B.T. har i forvejen afdækket, hvordan det svinger helt vildt mellem Rema 1000s butikker, når det handler om, hvor meget man skal købe for at kunne betale med 1000-kroneseddel.

Hos Rema 1000 i Vejle oplevede Matthias Bryhl-Jørgensen, at man skulle købe for 800 kroner for at betale med 1000-kroneseddel.

Der imod oplevede Tom Christensen, at Rema 1000 i Viby lidt uden for Aarhus krævede, at der skulle købes for 600 kroner for at tage imod 1000-kroneseddel.

Her er Tom Christensen, der er dybt forundret over behandlingen hos Rema 1000.
Her er Tom Christensen, der er dybt forundret over behandlingen hos Rema 1000. Foto: Privat
Vis mere

Også Sallinggroup, der ejer Netto, har fået kritisk brev fra Forbrugerombudsmanden.

B.T. har i december afdækket, at Netto har haft sat en seddel op i en butik, hvor der står, at der på grund af 'lav kontantbeholdning' ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel.

Og det mener Forbrugerombudsmanden ikke er en undskyldning.

'Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne', skriver Forbrugerombudsmanden og tilføjer:

Her er skiltet ved Netto i Risskov ved Aarhus.
Her er skiltet ved Netto i Risskov ved Aarhus. Foto: Joshua Christensen
Vis mere

'Reglen kan således ikke omgås ved at undlade at have byttepenge eller ved at opsætte skilte om, at der ikke modtages betaling med kontanter'.

Også discountkæden Lidl er på listen over virksomheder, Forbrugerombudsmanden har sendt det kritiske brev.

B.T. har tidligere fortalt, hvordan kunden Claus Meyer har oplevet, at supermarkedskæden Lidl i København S ikke tog imod 1000-kroneseddel, fordi der manglede byttepenge.

Ud over supermarkedskæder svinger firmaerne, der har fået kritik for at afvise 1000-kronesedler, helt vildt mellem den gigantiske burgerkæde McDonalds til et apotek i Glostrup