'Vermund & Bretton-Meyer'.

Sådan står der på skiltet til den låge, der fører ind til Nye Borgerlige formand Pernille Vermunds villa i Snekkersten på Nordsjælland.

Fra 1. juli er kæresten Claus Bretton-Meyer nemlig flyttet ind i hendes hus.

»Det var forelskelse ved første blik, og vi har nærmest ikke sluppet hinanden siden,« siger Pernille Vermund og tilføjer:

Her ses Claus Bretton-Meyer, da han i 2016 var adm. direktør for DBU.  (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)
Her ses Claus Bretton-Meyer, da han i 2016 var adm. direktør for DBU.  (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Derfor besluttede vi at sige Claus' lejlighed op og flytte sammen den 1. juli.«

Det var på Valentinsdag i febuar, at Pernille Vermund offentliggjorde, at hun var blevet kærester med Claus Bretton-Meyer.

Han var administrerende direktør for DBU fra 2014 til og med 2018, hvor den tidligere fodboldspiller Peter Møller overtog posten.

Claus Bretton-Meyer gik ikke stille med dørene i DBU.

Han erstattede Morten Olsen med Åge Hareide som herrelandstræner, han afskaffede ligalandsholdet, og han var blandt dem, der sendte en flok seriespillere på landsholdstur til Slovakiet på grund af en konflikt med spillerne.

I dag er Claus Bretton-Meyer driftsdirektør i VetFamily, der står bag hjemmesiden Netdyredoktor og en lang række danske dyreklinikker.

Pernille Vermunds hjerte faldt for Claus Bretton-Meyer et halvt år efter skilsmissen med erhversmanden og mangemillionæren Lars Tvede var formel.

Vermund og Lars Tvede blev gift i maj 2019 i Egebæksvang Kirke i Espergærde.

Pernille Vermund og Lars Tvede blev i maj 2019 gift i Snekkersten.
Pernille Vermund og Lars Tvede blev i maj 2019 gift i Snekkersten.
Vis mere

Da var kendte danskere som Lars Seier, Peter Warnøe og Farshad Kholghi blandt bryllupsgæsterne.

Men i juli sidste år besluttede de at gå fra hinanden.

'Vi lever i hvert sit land og har hver sin travle hverdag. Jeg i Danmark med politik, partiledelse og børn. Lars i Schweiz med sin yngste datter, fem schweiziske virksomheder og et flittigt forfatterskab,' skrev Pernille Vermund 19. juli 2021 på Facebook.

I december sidste år meldte Pernille Vermund dog ud, at hun var klar til at finde en ny mand

Og det gjorde hun altså to måneder efter i form af Claus Bretton-Meyer.

Pernille Vermund, sidste år blev du skilt fra Lars Tvede. Er du ikke nervøs for, om det går for hurtigt, når du nu flytter sammen med din kæreste Claus Bretton-Meyer?

»Tværtimod. Jeg er glad for at have mødt en dejlig mand, som jeg kan være sammen med i hverdagen og dele livet med,« siger hun.

I alt har Pernille Vermund tre drenge fra sit første ægteskab.