Der er udbrudt krig i regeringen på grund af en rapport om Danmarks drikkevand fra socialdemokraten Magnus Heunickes miljøministerium.
På den anden side af slagmarken står Fødevareministeriet under Venstre-minister Jacob Jensen, hvis embedsmænd har kritiseret rapporten for at have »store faglige mangler« - især i den økonomiske del.
Dramaet har udviklet sig til alvorlige beskyldninger fra både røde og blå politikere, og begge ministre er blevet kaldt i samråd.
Nu påpeger en ekspert en række fejl i rapporten og advarer politikere mod at bruge den som eneste beslutningsgrundlag.
»Rapporten mangler økonomisk stringens. Den økonomiske analyse er ikke lavet efter alle kunstens regler,« siger Ulrik Beck, efter B.T. har bedt om hans vurdering.
Ulrik Beck har en ph.d. i økonomi, er afdelingsdirektør i den grønne tænketank Ceri og har en fortid i Det Økonomiske Råds sekretariat samt i Finansministeriet.
»Det er jo ærgerligt, for vi vil alle gerne have rent drikkevand. Det giver god mening, at en reduceret påvirkning fra landbruget er en helt central del af løsningen, men man laver jo sådan en analyse for at få den økonomiske afvejning, og der mangler vi stadig svar på nogle spørgsmål efter denne rapport,« tilføjer han.
Miljøministeriet er uenig i kritikken. Det vender vi tilbage til.
1. Et lille datagrundlag
Ifølge Miljøministeriets rapport vil et forbud mod sprøjtegift på områder med grundvand koste samfundet 360 millioner kroner om året, mens det omvendt vil koste mellem 6 til 18 milliarder at rense drikkevandet.
For at nå frem til de 360 millioner kroner om året har Miljøministeriet regnet på, hvad et sprøjteforbud betyder i tab af værdi for landbrugsejendomme.
Til det har de brugt 20 ejendomshandler som datagrundlag, hvilket ifølge Ulrik Beck er et lille grundlag.
»Metoden giver mening, men datagrundlaget er lille. Man bør være forsigtig, når man går fra sådan et lille datagrundlag og ganger op til den samlede effekt. Der kan være stor forskel på, hvilke data man har ejendomme på, og hvordan det ser ud på de områder, hvor der er grundvand - altså der hvor forbuddet skal træde i kraft,« siger Ulrik Beck og tilføjer:
»Man burde derfor have gjort det meget mere klart, at det er et usikkert grundlag, og man burde have vurderet, hvor stor usikkerheden er. Herunder ville jeg gerne have en vurdering af, om usikkerheden var stor nok til at kunne vende om på resultatet. Det er den næppe.«
2. Mangler i regnestykket
Ved beregningen af omkostninger ved henholdsvis et sprøjteforbud og rensning af drikkevandet er der ikke regnet på samme måde, forklarer Ulrik Beck.
Hæng på, for nu bliver det teknisk:
»Normalt, når man regner på omkostninger, der har en tidsprofil, så regner man det hele om til en såkaldt nutidsværdi: Altså hvis hele omkostningen skulle tages i dag, hvad ville det så koste. Det gør, at man kan sammenligne projekter med forskellige tidsprofiler på omkostningerne.
For beregningen af sprøjteforbud har man haft en nutidsværdi (6,6 milliarder kroner), og den har man så lagt ud over en 30-årig horisont. Det giver de 360 millioner kroner årligt.
For beregningen af renselse koster det 6-18 milliarder kroner årligt. Men rensning er ikke en omkostning, der går væk efter 30 år. Men man kan godt beregne en nutidsværdi af fremtidige rensningsomkostninger, der skal sammenlignes med de 6,6 milliarder kroner, og det bliver langt mere end 6,6 milliarder kroner.
Hvis man havde regnet ved hjælp af nutidsværdi for begge forslag, ville det isoleret set trække i retning af, at rensning ser endnu dyrere ud end i rapporten.
Omvendt, så går der mange år, førend et sprøjteforbud resulterer i renere drikkevand. Hvis man vil have rent drikkevand, skal man altså under alle omstændigheder rense i de første mange år.
Hvis man havde regnet dette med ind i sin nutidsværdi for rensning, ville det isoleret set trække i retning af, at rensning bliver billigere.«
3. Ekspropriation eller ej?
Kan et sprøjteforbud være lig med ekspropriation og dermed føre til store erstatninger som i minksagen?
»Det skal man have nogle jurister til at vurdere. Det kan man ikke helt udelukke, at der kan være. Det er i hvert fald noget, der skal afdækkes,« siger Ulrik Beck.
Konklusionen er den samme - men kan ikke stå alene
Tilbage står spørgsmålene, om de omtalte problemer ifølge Ulrik Beck ændrer på noget i rapportens konklusion – og om man kan bruge rapporten på trods af dens mangler?
»Forskellen på omkostningerne ved sprøjteforbud og at rense drikkevandet er så stor, at det nok ikke ville ændre på konklusionen, nemlig at sprøjteforbuddet er billigere, men man skal jo lave det ordentligt, så vi hurtigst muligt kan få truffet de nødvendige beslutninger, der er helt afgørende for, vi har rent drikkevand i fremtiden.«
Kan man bruge den til noget?
»Rapporten er lang, og den samfundsøkonomiske analyse er kun en del af den. Man kan bygge videre på den, men som beslutningsgrundlag har den svært ved at stå helt alene.«
»Det fremgår tydeligt, hvilket økonomisk datagrundlag, hvilke forudsætninger og hvilke usikkerheder der er anvendt i analysen,« skriver ministeriet og tilføjer:
»Det er almindelig praksis, at der i den efterfølgende beslutnings- og udmøntningsproces evt. kan gennemføres supplerende beregninger vedrørende modelvalg og økonomiske konsekvenser. Dette ændrer ikke ved analysens faglige hovedpointer og konklusioner.«
Men det ændrer ikke noget for Ulrik Becks kritik:
»Bare fordi man beskriver sit datagrundlag, forudsætninger og usikkerheder, er det ikke det samme som, at man har anvendt et godt datagrundlag, sunde forudsætninger og behandlet usikkerheder tilfredsstillende,« påpeger eksperten og slår fast:
»Analysen, og de forudsætninger den er baseret på, understøtter ikke, at afvejningen er mellem de to alternativer, og at omkostningerne mellem de to alternativer kan sammenlignes. Men det fremgår bare ikke af rapporten – tværtimod lægger rapporten op til, at man netop drager denne konklusion.«