Poul Nyrup Rasmussen og Lone Dybkjær var 1990'ernes store power-par. Alle talte om den private alliance mellem den socialdemokratiske statsminister og den radikale stjerne. Også på Christiansborg.
Da Poul Nyrup tog afsked med 'Lone' tirsdag, huskede han især tilbage på én bestemt bemærkning fra sin politiske modstander Uffe Ellemann-Jensen (V), som faldt for over 20 år siden.
Den sagde noget om, at Lone Dybkjær ikke bare var statsministerfrue, men en politiker, som indgød respekt bredt i Folketinget.
»Som statsminister var det svært at få et rosende ord fra Uffe Ellemann dengang. Han var jo også oppositionsleder. Men Uffe sagde alligevel én ting en dag, som gjorde indtryk på mig.«

»Uffe blev spurgt, om der var særlige bemærkninger af positiv karakter, som han ville sige om statsministeren. Uffe holdt en meget lang pause. Og så sagde han: 'Statsministeren har en usædvanlig god forstand på kvinder',« fortalte Nyrup under sin tale ved mindehøjtideligheden tirsdag.
Lone Dybkjær og Poul Nyrup var politiske profiler i hver sit parti, da de i starten af 1990'erne fandt sammen. Det blev til 26 års ægteskab, inden Lone Dybkjær 21. juli måtte opgive kampen mod kræft.
Hun efterlader sig et eftermæle, som de færreste politikere gør. Som radikal politiker fik hun tårerne frem hos både statsminister Mette Frederiksen (S) og SF-formand Pia Olsen Dyhr under bisættelsen i Holmens Kirke i København.
»Hun var min mentor. Det er en meget trist dag,« sagde en tydeligt berørt Pia Olsen Dyhr til B.T.

Men Lone Dybkjær var også en skrap kvinde. Det kunne den radikale leder, Morten Østergaard, bekræfte, da han holdt tale ved mindehøjtidligheden.
»Lone var aldrig bleg for at sige tingene direkte, når hun var uenig i de beslutninger, vi traf i partiet. Så fik man det at vide.«
»Men selv om man som jeg har fået et verbalt rap over nallerne eller to, så vil jeg sige, at det, jeg husker Lone for, var ikke vredestårer. Det var lattertårer, for dem var der en syndflod af,« sagde Morten Østergaard.
Lone Dybkjær blev sit partis første kvindelige minister i 1988 og det første radikale medlem af EU-Parlamentet i 1994.