Danskerne vender nu tommelfingeren nedad: Transkvinder skal holde sig væk fra sport for biologiske kvinder.
En ny Gallupmåling foretaget for B.T. viser, at kun én ud af ti danskere synes, at transkvinder skal have lov til at stille op i sport for biologiske kvinder.
Det overrasker ikke debattør og fodboldspiller Mille Sørensen.
»Danskerne forstår, at der er forskel på kvinde- og mandekroppe, og at det har betydning i sport. Danskerne er glade for sport, og alle kender følelsen af, at det går ud over gejsten og engagementet, når spillereglerne ikke længere er fair,« siger hun til B.T.
Mille Sørensen er selv holdansvarlig og medspiller på et kvindehold i en lille forening, der hedder Frederiksberg-Fritids-Fodboldentusiaster.
Konkret viser målingen, at et flertal, 63,3 procent, af danskerne er imod, at transkvinder, der er biologiske mænd, skal have lov til at stille op i sport for kvinder.
Kun 10,8 procent, svarende til omkring en ud af ti danskere, støtter op om inklusionen af transkvinder, hvad angår sport.
Ifølge Ask Vest Christiansen, ph.d. og professor ved Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, så er der i udholdenhedsidrætter en forskel på 10-15 procent på mænd og kvinder.
I idrætter, der er mere eksplosive, og hvor der er mere overkropsstyrke involveret, er forskellene større og stiger til op mod 30-50 procent, har idrætsforskeren tidligere forklaret til B.T.
Det seneste års tid er Mille Sørensen blevet kendt for sin modstand mod Dansk Boldspil Unions (DBU) ønske om at åbne kvinderækker i Danmark for biologiske mænd.
Konkret har det i DBU Sjællands tilfælde betydet, at man har vedtaget, at mænd kan deltage hos kvinderne, hvis de har fået juridisk kønsskifte.
Overfor B.T. har lokalbestyrelsesformand Jakob Koed tidligere forsvaret inklusionen:
»DBU Sjællands beslutning gælder kun turneringer på breddeniveau på Sjælland,« lød det dengang fra ham, der også understregede, hvor store fysiske forskelle, der i forvejen er på spillerne, og at »det drejer sig om meget få personer.«
Mille Sørensen, i lyset af at dét – at det er så få transpersoner -er det så virkelig så stort et problem?
»Det er et problem, fordi man prioriterer få mænds ønsker over piger og kvinders ret til fair og sikker sport. Kvindesport er lavet for at give plads til kvindekroppen.«
»Alle ved jo godt, at der er forskel på mænd og kvinder, og at man ikke kan skifte køn, og alligevel skal piger og kvinder lade som om, at disse mænd nu er blevet til kvinder, og at de er stoppet med at præstere som mænd. Igen forventer man, at piger og kvinder skal give sig og være rummelige og tilsidesætte egne interesser.«
Danskerne er før blevet spurgt til deres holdning på dette emne. Det var i Berlingske tilbage i 2024.
Her sagde danskerne også nej til biologiske mænd i kvindesport. Men noget tyder på, at modstanden var mere tydelig.
En forklaring kan være, at der i B.T.s måling, i modsætning til den tidligere, nu også er svarmuligheden 'Hverken enig eller uenig,' som hele 15,8 procent har valgt.
Ifølge Mille Sørensen er dette dog ikke overraskende.
»Transdebatten er meget betændt, og man bliver hurtig stemplet som transfob eller højreradikal, hvis man stiller spørgsmålstegn ved nogens følte køn. Så jeg tror, mange synes, det er en debat, der er svær at navigere i. Som udgangspunkt, vil de fleste danskere jo gerne give plads til, at folk kan leve deres liv som de vil.«
