Mens OL brager derudad, er Den Internationale Olympiske Komité havnet i et stormvejr.
Et stormvejr, der meget vel kan sætte biologiske kvinders sikkerhed over styr, mener en idrætsforsker.
Sagens kerne er, at to boksere, der tidligere ikke har bestået en såkaldt kønstest, alligevel er blevet godkendt af Den Internationale Olympiske Komité til at kæmpe i kvindekategorien ved OL i Paris.
De pågældende boksere, Imane Khelif fra Algeriet og Lin Yu-ting fra Taiwan, er på papiret kvinder, men ifølge Det Internationale Bokseforbund har de mandlige kønskromosomer.
Derfor blev atleterne diskvalificeret ved verdensmesterskaberne sidste år, skriver ABC News.
På nuværende tidspunkt er det ikke kommet frem, hvorvidt der er tale om transkvinder – altså biologiske mænd, der identificerer sig som kvinder – eller om noget andet er på spil.
Spørger man Ask Vest Christiansen, der er ph.d. og lektor ved Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og har fulgt debatten, så er det hans vurdering, at der med overvejende sandsynlighed er tale om to atleter, der er født med det, der på dansk kaldes 'variation og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling' eller DSD (Differences of Sex Development).
Så langt så godt. Og hvad betyder det så – på jævnt dansk?
»Den måde man bedst kan udtrykke det på, er, at der her er tale om mænd, som har en unormal udvikling af deres ydre kønsorganer, så de ikke ligner drenge, når de bliver født. Dét er mere præcist end at sige, at der bare er tale om kvinder med et højt testosteronniveau,« forklarer Ask Vest Christiansen.
Hvilken betydning har det for en boksekamp, som det er tilfældet her?
»I den her sammenhæng kan vi sige, at DSD-personer udvikler testosteron og har et testosteronniveau, der ligger indenfor normalen af andre mænd. Og det har den konsekvens, at de pågældende får den mandlige fysik med de dertilhørende præstationsforskelle.«
Og hvad er det for nogle præstationsforskelle?
»I udholdenhedsidrætter er der en forskel på 10-15 procent. I idrætter, der er mere eksplosive, og hvor der er mere overkropsstyrke involveret, er forskellene større og stiger til op mod 30-50 procent,« fortæller idrætsforskeren og fortsætter:
»Men hvis du tager en enkelt ting ud som slagstyrke, som jo er interessant i boksning, så er der et studie, der har vist, at den gennemsnitlige forskel mellem mænd og kvinder er 160 procent.«
Den Internationale Olympiske Komité forsvarede tirsdag de to bokseres ret til at deltage i kvindekategorien.
»Alle, der konkurrerer i kvindekategorien overholder reglerne for konkurrenceberettigelse,« fortalte Den Internationale Olympiske Komités talsmand, Mark Adams og henviser til, at der står i boksernes pas, at de er kvinder.
Dén forklaring giver Ask Vest Christiansen dog ikke meget for.
»Hvad der står i dit pas, stemmer ikke nødvendigvis overens med din biologi. Og i sport er det altså biologiske kroppe, der kæmper mod hinanden og ikke sociale eller psykologiske identiteter.«
Ved OL 2024 deltager flere erklærede LGBTQ+-atleter end nogensinde før.
Ifølge en database fra mediet Outsports er der 175 erklærede homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede, queer eller nonbinære atleter fra 26 forskellige lande med ved årets konkurrence.
Den Internationale Olympiske Komité bør i den sammenhæng være opmærksom på den fare, som det stigende antal transkønnede kan udgøre for biologiske kvinders sikkerhed, mener Ask Vest Christiansen.
»Det her bliver også nemt et sikkerhedsspørgsmål. Fordi det der er med sport, og selvfølgelig boksning, det er, at man som udøver giver samtykke til, at man kan komme til skade, når man går ind i ringen,« siger idrætsforskeren, idet han fortsætter:
»Men som kvindelig bokser giver du jo det samtykke under forudsætning af, at den du møder inde i ringen også er en kvinde. Men kan vi regne med at samtykket stadig gælder, hvis du pludselig står overfor en mand, der potentielt har en slagstyrke, der er op til 160 procent større end din egen?«