»Vi skal ikke tillade mandlig biologi i sportsrækker for kvinder. Det er ikke retfærdigt og udgør en sikkerhedsrisiko.«
Sådan lyder det nu fra idrætsforsker Ask Vest Christiansen, efter at den kontroversielle bokser og OL-guldvinder Imane Khelif nu har indrømmet at have et særligt gen, som initierer udviklingen af mandlige karakteristika.
26-årige Imane Khelif var omdrejningspunkt for en voldsom debat om betydningen af køn og biologi i sport i 2024, da bokseren vandt OL-guld i kvinderækken.
Året før var bokseren nemlig blevet udelukket fra verdensmesterskaberne i kvindeboksning på grund af en dumpet kønstest.
Alligevel fik Imane Khelif lov til at konkurrere ved OL, fordi Den Internationale Olympiske Komité (IOC) anerkendte Imane Khelif som kvinde.
Det fik både Tesla-ejer Elon Musk, og den berømte britiske forfatter J.K Rowling gevaldigt op i det røde felt, ligesom den danske kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) også kastede sig ind i debatten.
Men også forskere - som blandt andre Ask Vest Christiansen, ph.d. og professor ved Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet - råbte vagt i gevær.
Han forklarede i B.T., at sandsynligheden var stor for, at Khelif er født med det, der på dansk kaldes 'variation og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling' eller DSD.
Og det ville i så fald medføre en betydelig sikkerhedsrisiko for de kvinder, som Imane Khelif skulle bokse imod.
Men det er ikke desto mindre nu dét, som Imane Khelif i et interview torsdag med L'Equipe selv bekræfter. Hun fortæller nemlig, at hun har SRY-genet.
Dermed er Ask Vest Christiansen nu bekræftet i sin mistanke - og han mener, at det bør få store konsekvenser for Den Internationale Olympiske Komité:
»DSD-atleter som Imane Khelif er i hormonel og genetisk forstand mænd med et testestoronniveau, der ligger indenfor normalen af andre mænd. Det har den konsekvens, at de får den mandlige fysik med de dertilhørende præstationsforskelle.«
Ask Vest Christiansen fortsætter:
»Derfor, mener jeg, at hun har bokset i den forkerte kategori. Hvordan hun identificerer sig, er ikke det afgørende her. I sport er biologien det vigtige.«
Idrætsforskeren fortæller, at i sportsgrene, der er mere eksplosive og med mere overkropsstyrke, så er forskellen på mænd og kvinder op mod 30-50 procent.
»Og tager du en enkelt ting ud som slagsstyrke, hvilket er interessant i boksning, så er den gennemsnitlige forskel mellem mænd og kvinder 160 procent,« tilføjer han.
Men Imane Khelif fortæller i interviewet, at hun modtog hormonbehandling for at sænke sit testestoronniveau før OL. Er den ged så ikke barberet?
»Nej, for det virker ikke blot at sænke niveauet nu. Den afgørende forskel kommer af det, testosteronen gjorde ved kroppen, da atleten gik i puberteten. Så at sænke hormonniveaet, som Imane Khelif har gjort, fjerner kun omtrent fem procent af hendes fordel.«
Derfor mener Ask Vest, at Den Internationale Olympiske Komité bør lave sine regler om, så det ikke blot er, hvorvidt atleterne er kvinder i deres pas, der afgør, om de kan stille op i kvinderækkerne - men i stedet en kønstest.
»De bliver nødt til at trække deres regelsæt tilbage og lave et nyt, der i højere grad ligner det, der findes i svømning og atletik. Hvis ikke, vil problemet med, at Imane Khelif - og andre DSD-atleter - kan deltage i kvindekategorierne, fortsætte. Og det vil være på bekostning af retfærdighed og sikkerhed for biologiske kvinder.«
Noget tyder på, at der er lydhør her for en ændring af reglerne angående kvinderækkerne. I hvert fald har den nye præsident i Den Internationale Olympiske Komités Kirsty Coventry selv slået på tromme for en stramning af reglementet.