De seneste dage har det skabt stor debat, at Dansk Boldspil Unions bestyrelse sidste år besluttede, at transkvinder skal kunne stille op i fodboldturneringer, der tidligere kun var åbne for biologiske kvinder.
En af de bekymrede er Mille Sørensen. Hun er holdansvarlig og medspiller på et kvindehold i en lille forening, der hedder Frederiksberg-Fritids-Fodboldentusiaster.
»DBU har ikke tænkt det her igennem, og hvad det betyder i praksis. Jeg frygter, at der vil være flere piger og kvinder ude i de lokale klubber, som vil stoppe, fordi de oplever, at spillet ikke er fair, hvis de skal spille mod en biologisk mand,« fortæller 30-årige Mille Sørensen.
De åbne kvinderækker er en del af et større arbejde, der skal »sikre inklusion af flere kønsidentiteter i dansk fodbold.« Tiltaget sker på baggrund af en DBU-rapport, hvor man har ladet sig inspirere af tilsvarende ændringer i tysk breddefodbold.
I praksis betyder det, at biologiske mænd og biologiske drenge, der identificerer sig som det modsatte køn, skal kunne tilmelde sig fodbold for det køn, de identificerer sig som. I breddefodbold, vel at mærke.
Her er der nemlig lagt op til, at der skal arbejdes med et »selvidentifikationsprincip.« I elitefodbold vil der derimod blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal fastsætte nogle såkaldte biologiske grænseværdier for deltagelse af transpersoner i kvindeeliterækkerne.
Hvorfor skal en udsat gruppe som transkønnede ikke have lov til at være en del af et fedt sportsligt fællesskab?
»Jeg synes, alle skal have lov til at spille fodbold. Og jeg vil gerne understrege, at det kan alle allerede godt nu. Man kan jo spille i sin egen kønsrække. For når vi taler fodbold og kontaktsport, så er ens kønsubehag ikke et relevant parameter for, hvordan vi skal inddele hold.«
Heller ikke, når der er tale om bredderækkerne og ikke eliten?
»Det, synes jeg, er et meget nedgørende argument. At bare fordi det her er nogle middelmådige kvinder og piger, så er man ligeglad med deres vilkår,« mener Mille Sørensen.
»De her piger og kvinder går også meget op i fodbold. Og man spiller kun fodbold så længe, det er fair. Bare fordi, man ikke bliver den næste topstjerne, så fortjener man stadig at kunne spille fair og sikker fodbold.«
Ask Vest Christiansen, ph.d. og lektor ved Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, har tidligere i forbindelse med en omdiskuteret OL-sag forklaret de fysiske forskelle på mænd og kvinder.
»I udholdenhedsidræt er der en forskel på 10-15 procent. I idrætter, der er mere eksplosive, og hvor der er mere overkropsstyrke involveret, er forskellene større og stiger til op mod 30-50 procent,« forklarede Ask Vest.
Flere kvindefodboldklubber i England boykottede sidste år Rossington Main Fodboldklub, fordi truppen havde en transkvinde. Begrundelsen var, at modstanderspillerne frygtede at blive skadet. Mille Sørensen deler samme frygt.
»Det er brud på den samtykke, man har i forhold til, hvad det er for en risiko, man tager, når man siger, at man gerne vil spille fodbold kvinde mod kvinde og pige mod pige,« siger Mille og tilføjer:
»Kvinder kan pludselig møde en fuldvoksen biologisk mand, som måske har levet størstedelen af sit liv som mand, som første lige har valgt at identificere sig som en kvinde. Fodbold er altså en kontaktsport med masser af sammenstød. Og der kan jeg være bange for, at nogle kvinder bliver skadet.«
B.T. har forsøgt at få svar fra DBU på, hvordan de vil sikre, at Mille Sørensen og hendes kvindelige medspillere ikke får en øget risiko for at blive skadet, når de i fremtiden kan risikere at skulle møde en biologisk mand på banen.
Det har ikke kunnet lade sig gøre på grund af travlhed. Til gengæld henvises der til en skriftlig kommentar, som direktør Erik Brøgger Rasmussen tidligere har givet til fodboldforpiger.dk, hvor Mille første gang rejste sin kritik.
»Som Danmarks største idrætsforbund ønsker vi at gå forrest og sikre en tryg og inkluderende fodboldkultur. Vi er stadig i begyndelsen af denne rejse og vil justere vores løsninger løbende, så de passer bedst muligt til fællesskabets behov,« skriver Erik Brøgger Rasmussen og tilføjer:
»Anbefalingerne henvender sig til de meget få personer i Danmark, som identificerer sig som transkønnede, interkønnede eller nonbinære. Af vores mere end 370.000 medlemmer udgør disse spillere en meget lille andel, og vi er sikre på, at fodboldfællesskabet kan rumme de ændringer, vi anbefaler.«