I Finansministeriet er der travlt med at bruge historisk store milliardbeløb i et forsøg på at redde danske virksomheder og lønmodtagere.

Hverken fyringer eller konkurser kan undgås. Men regeringen skruer nu kraftigt op for krisehjælpen ved at åbne statskassen på fuld gab.

Efter onsdagens forslag til en ny krisepakke vil regeringen nu bruge tæt på 50 mia. kr., hvis man lægger alle tiltag den seneste uge sammen.

»Vi er klar til at gøre, hvad der skal til. Der er ikke noget loft over, hvor meget det her må koste,« sagde finansminister Nicolai Wammen onsdag.

Dansk økonomi er i superform

Men er den danske statskasse overhovedet dyb nok til at støtte erhvervslivet med så enorme beløb?

Hvis man spørger Bo Sandemann, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er dansk økonomi i storform ved indgangen til corona-krisen.

»Staten får en regning, som skal betales i fremtiden, og det går sandsynligvis ud over velfærdspolitikken det næste år eller to. Men grundlæggende har vi fint råd til at bruge så store milliardbeløb på corona-krisen,« siger Bo Sandemann.

»Danmark har en meget lav gæld, så staten kommer umiddelbart ikke i problemer. Det er straks værre for lande som Italien, hvor gælden er høj, og hvor økonomien i forvejen er presset,« siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S), da statsministeren, sundheds- og ældreministeren samt en række myndighedsrepræsentanter holder pressemøde om COVID-19 i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag den 17. marts 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen (S), da statsministeren, sundheds- og ældreministeren samt en række myndighedsrepræsentanter holder pressemøde om COVID-19 i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag den 17. marts 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

Regeringens krisehjælp er efterhånden omfattende. Men de vigtigste tiltag er, at virksomheder, der sender medarbejdere hjem med løn, kan få lønkompensation på op mod 75 pct. af lønnen. Selvstændige og små erhvervsdrivende får samme mulighed.

Derudover kan særligt udsatte brancher som hoteller, restauranter og turisme få betalt op til 80 pct. af de faste udgifter.

Bo Sandemann mener, at regeringen kan sende langt flere penge i krisehjælp, end den allerede har gjort.

»Økonomien er robust nok til at bruge et trecifret milliardbeløb på at holde hånden under erhvervslivet,« siger han.

Krise i turist- og hotelbranchen

Ifølge brancheorganisationen Horesta er der allerede blevet fyret over 15.000 danskere i hotel-, turisme- og restaurationsbranchen.

På få dage er branchens omsætning stort set forsvundet, og krisen breder sig nu til butikkerne, efter regeringen onsdag kl. 10 indførte et forbud mod, at en lang række butikker må holde åbent.

»Desværre må jeg sige, at der er behov for yderligere hjælp. Fra i går til i dag har situationen ændret sig markant, og vi er i en ny og endnu værre krisesituation. Det betyder, at der skal mere til,« siger direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.

Hos Nordens største hotelkæde, Scandic Hotels, har man allerede fyret over 100 danskere og sendt endnu flere hjem uden løn.

Med regeringens nye krisepakke vil Scandic kunne få betalt op til 80 pct. af sine faste udgifter og få refunderet op til 90 pct. af lønnen til hjemsendte medarbejdere, hvis hotelkæden ikke varsler flere fyringer.

Adm. direktør i Scandic Danmark Søren Faerber har store roser til onsdagens krisepakke, der giver ekstra meget støtte til hotelbranchen.

»Vi er optaget af at bevare alle vores arbejdspladser og bidrage stærkt til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, hvis vi er på den anden side af krisen,« siger Søren Faerber i et skriftligt svar.

Han kan endnu ikke sige, om der er flere fyringer på vej, eller om krisepakkerne kan lægge en dæmper på krisen i Scandic Hotels.