Der var krisestemning i øjnene, da Mette Frederiksen og arbejdsmarkedets parter trådte ind i Statsministeriet søndag ved frokosttid.
Over hundredtusinde job kan i værste fald blive nedlagt på få uger i Danmark på grund af coronakrisen. Flere tusinde danskere inden for turisme, transport- og restaurationsbranchen har allerede fået en fyreseddel.
Derfor tog regeringen søndag et historisk skridt med en ny trepartsaftale.
Alle virksomheder, som bliver nødsaget til at fyre mindst 30 procent af medarbejderne eller mere end 50 ansatte, kan få betalt 75 procent af medarbejdernes løn, hvis de vælger ikke at fyre dem.
»Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for ikke at kaste Danmark ud i en økonomisk krise. Vi skal have dansk erhvervsliv og lønmodtagere så godt som muligt igennem denne krise,« sagde Mette Frederiksen med en klar opfordring til virksomhederne:
»Lad være med at fyre medarbejderne. Hold igen med fyresedlerne.«
Staten vil maksimalt betale 23.000 kr. af månedslønnen til funktionærer og 26.000 kr. til timelønnede medarbejdere.
Et andet krav fra regeringen er, at medarbejderne først skal bruge en uges ferie, før deres arbejdsgiver kan få dækket op til 75 procent af lønnen.
»Ekkoet fra det, vi gør nu, vil kunne høres ind i fremtiden,« sagde Mette Frederiksen med en alvorlig tone.
Med den nye trepartsaftale tager regeringen den helt store tegnebog frem.
Lønkompensationen, der løber med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts og tre måneder frem, koster statskassen 2,6 mia. kr.
En ukendt kæmperegning
Men i virkeligheden kan det blive meget dyrere. De 2,6 mia. kr. bygger nemlig på en antagelse om, at 70.000 arbejdspladser skal lønkompenseres.
Det tal kan nemt blive større, og det vil tvinge regeringen til at åbne statskassen på vid gab.
»Udgiften kan sagtens blive højere. Men bare for at slå det fast: Der er ikke lagt noget loft på, hvor meget lønkompensationen må koste,« sagde finansminister Nicolai Wammen.
Regeringen har siden fredag forhandlet med arbejdsmarkedets parter om trepartsaftalen. Men arbejdsgiverne kan – naturligt nok – ikke konkludere, om krisepakken er nok til at redde størstedelen af de danske arbejdspladser.
»Vi står i en usædvanlig krise, og vi ved ikke, hvor hårdt det rammer arbejdsmarkedet. Nu har vi taget det første vigtige skridt, men vi kan ikke garantere, at det er nok,« siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
Der var dog ingen hjælp til de over 150.000 selvstændige, som er ekstra hårdt udsat, mens Danmark er lukket ned. Den selvstændige frisør eller konsulenten, som pludselig har mistet alle opgaver, må fortsat vente i uvished.
»Vi har fået over 1.000 henvendelser fra selvstændige i store problemer de seneste dage. Det haster med at finde en løsning til dem,« siger Troels Krog, chef for politik og presse i Ase – a-kassen for selvstændige.
Før regeringens kriseplan kan træde i kraft, skal den dog godkendes af EU-kommissionen, fordi den betragtes som statsstøtte.
»Vi forventer maksimal fleksibilitet fra EU's side. Det kan aldrig være EU's opgave at bremse nogen lande i at håndtere denne situation rigtigt,« sagde Mette Frederiksen.
