Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
»Hvis folk derude vidste, hvor lidt en folkepensionist egentlig har at gøre godt med, ville de blive chokerede.«
Jan Brems er 68 år, folkepensionist og bor sammen med sin kone, Kirsten, i Øster Ulslev på Lolland. Også er han en af de i alt 1,1 millioner danske pensionister, der lige nu mærker konsekvenserne af de historisk høje forbrugerpriser.
For mens de, der er i arbejde, kan se frem til en lønstigning på mellem to og tre procent i 2022, så er folkepensionen sat til at stige med 1,2 procent.
For de 225.000 førtidspensionister i Danmark bliver den stigning på blot 0,15 procent.
Det svarer til 15 kroner om måneden – før skat.
»Aviserne er lige nu fyldt med artikler om børnefamilier, der synes, det er svært, fordi de måske kommer til at skulle undvære en ferie. Men det er jo pensionisterne, der har ikke har råd til ret meget, når alting stiger,« siger Jan Brems.
Det seneste år er det blevet 5,5 procent dyrere at putte de samme varer i indkøbskurven i supermarkedet, transport er blevet hele 7,8 procent dyrere, mens opvarmning og elforbrug i boligen er steget med 6,7 procent.
»En liter mælk koster det samme for os alle sammen, men vi på pensioner får ikke nogen lønstigninger eller har mulighed for at tage nogle ekstra timer på arbejdet. Det gør det svært at få det til at hænge sammen« siger Jan Brems.
Også hjemme hos Jan Brems er de blevet ramt af de historisk høje energipriser. For et par uger siden dumpede en regning på 17.000 kroner ind ad døren for vinterens varmeforbrug – mere end en fordobling af den normale varmeregning.
»Der måtte jeg ringe til elselskabet og spørge dem, om de kunne dele den op i tre dele, for jeg har altså ikke råd til at betale det hele på én gang,« siger Jan Brems.
Han mener også, at det er helt »hul i hovedet«, at han og omkring andre 320.000 husstande lige nu ser ud til at skulle vente helt til august med at modtage den ekstraordinære varmecheck, som klimaminister Dan Jørgensen ellers havde lovet skulle være »en akut økonomisk håndsrækning«.
På Christiansborg har blandt andre Dansk Folkeparti har flere gange foreslået, at der skulle tages et opgør med de regler, der gør, at folkepensionen og andre overførselsindkomster siden 1990 er steget i lavere takt end lønningerne.
Men det er altså endnu ikke sket noget.
Jam Brems er ikke synderligt imponeret over, at der, ifølge ham, lige nu ikke er noget parti, der for alvor taler pensionisternes sag.
»I mange år stemte jeg på Socialdemokratiet, fordi det skulle være dem, der hjalp pensionisterne, og dem, der ikke har så meget i vores samfund. Men det virker de ikke til at tage så alvorligt mere. Og nu kunne jeg bare godt tænke mig, at nogen fortalte om, at der altså er rigtig mange ældre, der bliver ramt meget hårdt lige nu,« siger Jan Brems.
Mandag holdt regeringen pressemøde om den økonomiske situation i Danmark, hvor finansminister Nicolai Wammen erkendte, at prisstigningerne vil ramme skævt og gå mest ud over dem, som ikke er i arbejde.
»Men jeg må understrege, at vi som regering ikke kan kompensere alle for de økonomiske slag, som kommer efter Putins invasion af Ukraine. Det kommer ikke til at ske, selv om det vil kunne mærkes i husholdningerne,« lød det som svar på B.Ts spørgsmål om, hvorvidt regeringen overvejer en form for kompensation til de danskere, der bliver ramt særligt hårdt af de stigende priser.
»Derfor har vi også målrettet varmechecken til dem med de allermindste indkomster, for det er rigtigt nok dem, der bliver ramt hårdest,« lød det fra ministeren, som derudover ikke afviste, at regeringen vil tage »yderligere skridt for at hjælpe« de danskere, der bliver hårdest ramt af den økonomiske situation i den kommende tid.
