Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Voldsomme prisstigninger på alt fra fødevarer og benzin til el og gas har nu ramt så høje niveauer, at det ser ud til at sende danskerne ud i en unik situation.

Og det er ikke ment positivt. For mens priserne stikker af over hele linjen – og spås at komme endnu højere op de kommende måneder – følger danskernes lønninger ganske enkelt ikke med.

Det betyder, at langt de fleste danskere lige nu reelt har udsigt til at gå ned i realløn i 2022.

Ifølge Danske Bank er forventningen, at inflationen i 2022 kan komme til at ende på omtrent 4,5 procent over hele året.

Det skal sammenholdes med, at enormt mange offentlige overenskomster ligger med en lønstigning på omkring to procent i 2022, mens der på det private arbejdsmarked er lagt op til en lønvækst på omkring 3,2 procent.

Og det betyder, at en husstand med to middelindkomster vil have mellem 4.600 og 15.000 kroner mindre mellem hænderne i 2022 end i 2021, fordi inflationen har overhalet lønnen.

Det viser beregninger, som Danske Bank har lavet for B.T.

»Vi skal ti år tilbage, før vi sidst havde en negativ reallønvækst i gennemsnit, så det er bestemt ikke noget, der sker hver dag,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, cheføkonom i Danske Bank.

»For en del vil det betyde, at der skal spares hver måned – enten ved at spare mindre op eller ved at bruge færre penge.«

Situationen giver dybe panderynker hos landets fagforeninger, der nu ser ind i, at deres medlemmer reelt står til at få færre penge mellem hænderne.

En af dem er FOA, som lige nu ser ind i, at deres medlemmer får en lønstigning på to procent i 2022, mens det seneste inflationstal i februar lød på 4,8 procent.

En familie med to børn og to FOA-lønninger – for eksempel en sosu-assistent og en dagplejer – vil i runde tal opleve en reallønsnedgang på omtrent 10.000 kroner i år.

»Det er en katastrofe. Vi ser de største stigninger i forbrugerpriserne i 30 år lige nu, og det slår bunden ud af familiernes økonomi. Det er mange penge for et FOA-medlem,« siger FOA-formand Mona Striib.

Hun fortæller, at FOA får henvendelser fra enlige forsørgere, der for eksempel har et job som sosu-hjælper eller rengøringsassistent, der ikke kan finde penge i budgettet til nye støvler til deres børn.

»Folk er bekymrede og utrygge ved, hvor længe det står på. Måske ser vi ind i flere år med reallønsnedgang og en lang periode med krise som i fattigfirserne,« siger Mona Striib.

Også HK opfordrer til, at landets virksomheder kommer til lommerne og giver højere lønstigninger, end der er lagt op til i overenskomsterne.

»Langt de fleste danske virksomheder har tjent godt de seneste år. Den fortjeneste skal medarbejderne have del i. Det er vigtigt, at købekraften bevares, og derfor er det nødvendigt, at lønnen reguleres,« siger Simon Tøgern, formand i HK Privat.

Han opfordrer til, at medarbejderne ser sig om efter et alternativ, hvis ikke arbejdsgiveren giver en stor nok lønstigning.

»Stiger man ikke i løn, må man som medarbejder vurdere, om man har lyst til at tabe købekraft. For de fleste er det muligt at finde et andet arbejde lige nu,« siger Simon Tøgern.

Også Claus Jensen, formand for fagforbundet Dansk Metal, har i Jyllands-Posten bebudet, at arbejdsgiverne 'må til lommerne' og sikre, at deres ansatte får så store lønstigninger, at deres købekraft ikke bliver udhulet.

Om arbejdsgiverne går med til det, vil vise sig de kommende måneder, når der forhandles lokalt på mange arbejdspladser.

Andre læser også