Man plejer at sige, at studerende lever af pasta med ketchup. Nu skal studerende måske til at skære ketchuppen fra for at få råd til huslejen og transport til studiet.

Den hastigt stigende inflation ramte rekordhøje 4,8 procent i februar, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er de største prisstigninger siden slutningen af 1980erne – en periode, der omtales som fattigfirserne.

Prisstigningerne medfører en voldsom udhuling af SU og folkepensionen, som blot er blevet opreguleret med 1,2 procent i år.

»Det kan vi ikke leve for,« siger Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

En udeboende studerende får i år 6.397 kroner i SU før skat om måneden. Det er en stigning på 76 kroner om måneden før skat sammenlignet med sidste år.

Det er helt basale ting som fødevarer, der trækker forbrugerpriserne op, og det gør det tæt på umuligt at spare på et i forvejen skrabet SU-budget, påpeger Julie Lindmann.

Det seneste år er det eksempelvis blevet 5,5 procent dyrere at putte de samme varer i indkøbskurven i supermarkedet, transport er blevet hele 7,8 procent dyrere, mens opvarmning og elforbrug i boligen er steget med 6,7 procent.

Flere økonomer vurderer, at der er flere prisstigninger i vente. Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine 24. februar vil nemlig først slå fuldt igennem på priserne i de kommende måneder.

»De her prisstigninger har en kæmpe betydning for os studerende. Det er jo de basale leveomkostninger, der bare stiger og stiger. Mad og transport kan man ikke bare skære fra. Mange studerende kan i forvejen ikke få det til at løbe rundt,« siger Julie Lindmann.

Samme dystopiske toner lyder fra pensionister og Ældre Sagen.

Livremmen skal spændes ind. Folkepensionister bliver hårdt ramt af de stigende forbrugerpriser, som stiger væsentlig mere end folkepensionen.
Livremmen skal spændes ind. Folkepensionister bliver hårdt ramt af de stigende forbrugerpriser, som stiger væsentlig mere end folkepensionen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Jeg er forarget over at have arbejdet i halvtreds år. Nu stiger alting i pris. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt over for os folkepensionister. Vores pension stiger jo slet ikke, så den følger med prisstigningerne i Danmark, og det er forkert,« siger Marianne Lylloff, 68 år og folkepensionist fra Valby.

Folkepensionen er i år blevet opreguleret med beskedne 86 kroner om måneden før skat for en enlig folkepensionist.

Det betyder, at folkepensionister får forringet deres levevilkår ganske betragteligt i år, da priserne stiger meget mere, siger økonom i Ældre Sagen Claus Blendstrup.

»Vi modtager mange bekymrede henvendelser fra vores medlemmer i øjeblikket. Alt stiger, og mange ved ikke, hvad de skal stille op og er rigtig nervøse,« siger han.

Ældre Sagen overvejer nu at rette henvendelse til de folkevalgte på Christiansborg for at få kigget på reguleringen af folkepensionen eller andre løsninger, der kan afbøde effekten af de ekstreme prisstigninger.

»Finansministeriet kom i august sidste år med en historisk lav regulering af folkepensionen for 2022 med udgangspunkt i en historisk lav inflation på 0,4 procent i 2020. Men nu er virkeligheden en helt anden. Inflationen er nu 4,8 procent!« siger Claus Blendstrup og tilføjer:

»Det dur ikke, at reguleringen er to år bagud. I hvert fald ikke for dem med de laveste indkomster. Vi har altså en gruppe pensionister, som kun har folkepensionen. De har ikke noget overskud at tage af. Som minimum bør der politisk kigges på en opregulering af ældrechecken til dem i år.«

Claus Blendstrup tilføjer, at det ikke er hensigtsmæssig, at den enkelte skal møde op på kommunekontoret med hatten i hånden, når regningerne ikke kan betales. Hverken for den enkelte eller systemet.

»De her prisstigninger rammer jo ikke bare en enkelt pensionist eller to, men mange. Derfor bør der også findes en bredere politisk løsning,« siger han.

Også Danmarks omkring 225.000 førtidspensionister kan se frem til en voldsom nedgang i deres realindkomst i år. Førtidspensionen er nemlig blot blevet opreguleret med 0,15 procent i år svarende til 15 kroner om måneden – før skat.