Grønlandskrisen har medført en af de mest hæsblæsende perioder i dansk politik i nyere tid. Det kan sågar ende i den værste krise for Danmark siden Anden Verdenskrig.
Men hvad er egentlig skrækscenariet for regeringen lige nu? Hvis du gerne vil kende svaret, og hvis du i det hele taget godt kunne bruge et bedre overblik over krisen, der nu har buldret derud af i et par uger, så læs med her.
»Skrækscenarierne er tredelte. For det første er det en virkeliggørelse af straftolden og en handelskrig. For det andet så er det Danmarks tætte, og vigtige, gode forhold til USA, der er på spil,« siger B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen og fortsætter:
»Og så er 'worst case' for regeringen også risikoen for, at Rigsfællesskabet falder sammen. Det er jo Danmarks selvforståelse,« lyder det.
Men hvordan var det nu lige, vi endte her?
Det begyndte med, at landsstyreformand, Múte B. Egede, i sin nytårstale, ifølge en analytiker, rykkede Grønland et godt skridt tættere på selvstændighed.
Der er bare et problem: Hvis Grønland ønsker selvstændighed, så skal det ifølge Selvstyreloven igennem Folketinget først. Men til B.T. har både De Konservative og Dansk Folkeparti fortalt, at de vil blokere for det.
Herfra tog situationen for alvorlig fart – og blev til en reel krise.
For sideløbende med den danske diskussion genåbnede Donald Trump, USAs præsident, en tidligere debat om mulig amerikansk kontrol over Grønland, der som bekendt i dag er en del af det danske rigsfællesskab.
Verdens rigeste mand, Elon Musk, der er tæt allieret med Trump, begyndte at blande sig, og Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., tog ligefrem på visit til Nuuk.
Den virkelige politiske atombombe, som en tidligere svensk statsminister kalder det, sprang dog, da Donald Trump efter sin søns besøg ikke ville afvise at gøre brug af militær eller økonomisk tvang for at få kontrol over Grønland.
Og herfra mistede regeringen for alvor grebet.
»Det er helt tydeligt, at regeringen er rådvild i den her situation. De aner ikke, hvad de skal stille op med Trump,« lyder det fra B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.
Onsdag i sidste uge lykkedes det imidlertid statsminister Mette Frederiksen at få hul igennem til Donald Trump. De to havde en 45-minutters lang telefonsamtale, men krisen blev ikke bedre af den grund.
Det erkendte Mette Frederiksen selv over for B.T.
I denne uge har Donald Trump så fastholdt sine trusler om straftold. Hvis han får det igennem, så kan Mette Frederiksen svare igen på fire måder. Dem kan du læse om her.
På det seneste har krisen også udviklet sig til et indenrigspolitisk slagsmål.
Socialdemokratiske ministre angriber blå partier for at være alt for kritiske overfor regeringens linje i en tid, hvor der er brug for samling.
»Der er mange dynamikker på spil her. Men vigtigst er, at vi har en regering med Mette Frederiksen, som ikke bryder sig om kritik,« siger Joachim B. Olsen.
Taler man til baggrund med Venstrefolk, så er utilfredsheden med opførslen fra de socialdemokratiske regeringskollegerne, da også både til at tage og føle på.
»Det så vi også under corona hvor enhver, der kritiserede Mette Frederiksen var tæt på landsforræderi. Det er det samme, vi hører nu.«
Imens kører det diplomatiske arbejde på højtryk.
Fra dansk side rækker man ud til alle kontakter, fortæller B. Olsen, der kan hjælpe med at skabe en vis forståelse hos Trump for en handelskrigs konsekvenser.
»Drømmescenariet er, at Trump dropper sine trusler om straftold. Og så er det også vigtigt, at det går op for de grønlandske politikere, at det ikke er konsekvensfrit at tale om selvstændighed. De har også brug for Danmark,« siger Joachim B. Olsen.
Hvordan grønlandskrisen kommer til at ende, det vil tiden vise. Indtil da kan du følge udviklingen minut for minut i B.T.s liveblog lige HER.