I sin nytårstale varslede landsstyreformand Múte B. Egede store skridt mod selvstændighed. Der er bare et problem: Hvis Grønland ønsker selvstændighed, så skal det formentlig igennem Folketinget først.
Og det er bestemt ikke alle Folketingets partier, der er lige begejstrede for den idé. Faktisk er minimum to partier modstandere.
»Det er hele Danmarks geopolitiske indflydelse, vi sætter over styr i en diskussion om, hvorvidt 50.000 mennesker på Grønland skal have lov til at løsrive hele det grønlandske areal. Det er dybt uansvarligt,« siger Dansk Folkeparti-profilen Mikkel Bjørn.
I teorien bestemmer Grønland selv, om de vil løsrive sig. Men i virkeligheden er der her tale om en sandhed med gevaldige modifikationer.
For af Selvstyreloven fremgår det, at en grønlandsk aftale om selvstændighed skal »indgås med samtykke fra Folketinget.« Dette samtykke gives ved et simpelt flertal, jf. Grundlovens paragraf 19.
Og det samtykke har - blandt andre - Dansk Folkeparti ikke i sinde at give.
»Relationen mellem Grønland og Danmark har tjent begge parter. Diskussionen er et udtryk for en fejlagtig marxistisk kulturanalyse, hvor Danmark bliver set som en ond koloniherre, når det helt modsatte er tilfældet,« siger Bjørn og tilføjer, at Grønland har været en del af dansk territorium i mere end 600 år.
Men hvorfor ved du bedre end det grønlandske folk, hvad der er det rigtige for Grønland?
»Det grønlandske folk er en integreret og værdsat del af det danske rigsfællesskab. Derfor er det her noget, vi tager en beslutning om i fællesskab, og jeg synes ikke, det er den rigtige vej at gå,« lyder det fra DF-profilen.
Dansk Folkeparti står ikke alene.
Heller ikke de Konservative vil stemme for grønlandsk selvstændighed.
Det oplyser partiets udenrigsordfører, Helle Bonnesen, i en skriftlig kommentar til B.T.
»Vi mener, at Rigsfællesskabet skal bevares. Vi respekterer, at der i Grønland er ønsker om en egen forfatning, men vi lægger samtidig afgørende vægt på, at egne forfatninger kan rummes inden for Rigsfællesskabets rammer,« lyder det blandt andet.
I den modsatte ende af Folketinget ønsker man derimod ikke at blokere for grønlandsk selvstændighed.
Karsten Hønge fra SF og Sascha Faxe fra Alternativet tilkendegiver begge i en skriftlig kommentar til B.T. deres støtte til Grønlands ret til – og ønske om – selvstændighed.
Og selvom Radikale Venstres Martin Lidegaard helst så, at Grønland forblev en del af Danmark, så er han enig med de to venstrefløjspartier.
»Vi mener, det ville være en ulykke for både Danmark og Grønland, hvis Grønland skulle løsrive sig helt,« skriver Lidegaard i en sms til B.T.
»Men vi mener under alle omstændigheder, at det må være grønlændernes eget suveræne valg, hvilken fremtid de vælger. Det valg vil vi respektere,« tilføjer Lidegaard.
Noget tyder på, at beslutningen kan være tættere på end som så.
Den politiske kommentator Ineqi Kielsen, vurderer i hvert fald overfor DR, at der kommer en afstemning om grønlandsk selvstændighed allerede i næste valgperiode.