Lovgivningen bliver nu ændret, så nybagte boligkøbere ikke uforvarende kommer til at hænge på en afdød boligsælgers boligskat.
Det oplyser skatteminister Rasmus Stoklund til Euroinvestor og B.T.
Lovændringen kommer som en direkte konsekvens af, at Euroinvestor og B.T. i september og oktober i år afdækkede, at flere nybagte boligejere uforvarende hang på en afdød boligsælgers boligskat.
Blandt de ramte boligejere var blandt andre Mette og Michael Lindstrøm fra Smørum.
For at forstå den både komplekse og groteske sag, er vi nødt til at skrue tiden tilbage til juni 2023.
Her købte Mette og Michael Lindstrøm et hus i Smørum af en ældre enkemand med overtagelse 1. august 2023.
I købsaftalen, som B.T. og Euroinvestor har læst, sikrede Mette og Michael Lindstrøm sig, at en eventuel efterregulering af ejendomsskatten for 2021, 2022 og 2023 skulle fordeles efter ejertid, så sælger skulle betale for 2021, 2022 og januar-juli 2023, mens de selv hæftede for perioden august-december 2023.
Der forelå nemlig på købstidspunktet i juni 2023 endnu ikke en endelig offentlig vurdering af huset, da de nye offentlige ejendomsvurderinger som bekendt er blevet udskudt flere gange.
Der var derfor stor sandsynlighed for, at ejendomsskatten for 2021, 2022 og 2023 ville blive efterreguleret, efter Mette og Michael Lindstrøm havde overtaget huset.
Og i maj i år sendte Egedal Kommune på baggrund af den nu endelige 2020-vurdering – helt efter forskriften i lovgivningen – så opkrævninger på efterreguleret ejendomsskat på i alt 7.370 kroner til de nuværende ejere, altså til Mette og Michael Lindstrøm.
De betalte ved kasse ét de 7.370 kroner inden fristen 1. juli i år.
Mette og Michael Lindstrøms andel for de fem måneder, de havde ejet huset i 2023, udgjorde 1.349 kroner, mens sælgers andel for hele 2021 og 2022 samt fra januar til juli 2023 udgjorde 5.991 kroner.
De 5.991 kroner skulle Mette og Michael Lindstrøm ifølge købsaftalen efterfølgende have refunderet af sælger, men ejendomsmægleren meddelte, at sælger var død i maj i år, og at dødsboet var afsluttet 12. juni i år.
Selvom Mette og Michael Lindstrøm havde sikret sig i købsaftalen, hang de altså nu på den afdøde mands boligskat, da de selvsagt ikke kunne få refunderet deres udlæg af en død mand.
»Det er megauretfærdigt, at vi skal betale en andens mands skat. Det kan da ikke passe. Altså, vi bor i Danmark: Hver mand betaler sin skat med glæde, men jo ikke hinandens,« sagde Mette Lindstrøm tilbage i september i år.
Og Mette og Michael Lindstrøm var ikke alene.
Også et yngre par i Rudersdal, der for nylig havde købt hus, hang på en afdød boligsælgers boligskat, selvom også de havde sikret sig efter alle kunstens regler i købsaftalen. Parret har i den sag 11.687,42 kroner ude at svømme.
Overfor Euroinvestor og B.T. henviste skatteminister Rasmus Stoklund i første omgang de ramte boligejere til at få løst problemer ved skifteretten.
Men Euroinvestor og B.T. påviste, at ministerens opfordring kun var en teoretisk mulighed.
I virkelighedens verden afviser skifteretterne nemlig at genåbne afsluttede dødsboer i den slags sager.
Euroinvestors og B.T.s dækning af sagen fik et flertal i forligskredsen bag ejendomsvurderingsloven til at lægge pres på skatteministeren for at finde en løsning.
Det er den, ministeren præsenterer nu.
Allerede til foråret vil Rasmus Stoklund fremlægge et lovforslag, der giver de ramte boligejere mulighed for at få eftergivet eller tilbagebetalt den boligskat, de uforvarende har betalt for en afdød boligsælger.
»Vi skal have et skattesystem, hvor man betaler den skat, man skal. Hverken mere eller mindre. Derfor er det helt afgørende, at vi handler, når vi bliver gjort opmærksomme på urimeligheder og folk, som er kommet i klemme i systemet.«
»Jeg er derfor glad for, at vi i forligskredsen er blevet enige om, at folk ikke skal hænge på en stor regning fra en død person. Det er ikke rimeligt. Og derfor ændrer vi det nu,« siger Rasmus Stoklund.
Han tilføjer:
»Jeg er glad for, at forligskredsen bakker op om en løsning, hvor køberne kan søge staten om at få eftergivet eller tilbagebetalt den afdøde sælgers andel af efterreguleringen vedrørende 2021-2023, så køberen ikke hænger på regningen. Det er en pragmatisk løsning på en ærgerlig problemstilling, hvor køber og sælger har opført sig efter bogen, men alligevel er kommet i klemme.«
Den nye lovgivning ventes ifølge skatteministeren at træde i kraft medio 2025. Forligskredsen har aftalt en bagatelgrænse på 1.500 kroner.
Den nye lovgivning vil være afgrænset til sager som Mette og Michael Lindstrøms, hvor køber og sælger i købsaftalen har skrevet under på, at køber og sælger hver især hæfter for efterreguleret ejendomsskat efter ejertid.
