Den dør, som skatteminister Rasmus Stoklund henviser uretfærdigt behandlede boligejere til at gå ind ad, er ikke bare lukket, men låst og nøglen smidt væk.
Det står nu tindrende klart, efter at der er faldet en afgørelse i det danske retssystem.
Sagen handler om en utilsigtet konsekvens af de nye boligskatteskatteregler og de skandaleramte og udskudte, offentlige ejendomsvurderinger.
Som Euroinvestor og B.T. har afdækket, er flere nyslåede boligejere kommet i klemme, fordi de bogstavelig talt hænger på den afdøde sælgers boligskat.
Det kræver en kort forklaring, og den kommer her:
Et bredt flertal i Folketinget indgik i november 2016 et forlig om det nye ejendomsvurderingssystem. Dengang forventede politikerne, at det nye ejendomsvurderingssystem for ejerboliger ville køre som smurt i olie fra 2019.
Sådan gik det som bekendt ikke.
Flere hundredtusinde boligejere venter i dag fortsat på at få deres endelige 2020-vurdering. I mellemtiden har Vurderingsstyrelsen udsendt foreløbige 2022-vurderinger, som boligejere bliver beskattet efter i år.
Først når boligejerne har modtaget deres endelige 2020-vurdering, kan den korrekte boligskat for 2021, 2022 og 2023 beregnes. Derfor modtager boligejere, der her i 2024 endelig har fået deres endelige 2020-vurdering, nu efteropkrævninger, hvis de har betalt for lidt i boligskat i 2021-2023.
Det er her hunden ligger begravet.
For det er ifølge loven de nuværende ejere af en bolig, der skal betale efteropkrævningen af boligskat for 2021-2023. Også selvom de slet ikke ejede boligen på det tidspunkt.
Det er netop tilfældet for blandt andre et yngre par, som købte et hus i Birkerød med overtagelse 31. december 2023.
I maj i år modtog parret opkrævninger fra Rudersdal Kommune på i alt 11.687,42 kroner for efterregulering af ejendomsskat for 2021, 2022 og 2023, og inden betalingsfristen 1. juli i år betalte parret regningen.
Den risiko var parret dog opmærksom på, og derfor havde de sikret sig i købsaftalen med sælgeren af huset, at han selvfølgelig skulle betale den efterregulerede boligskat for 2021-2023, da det jo var ham, der boede i og ejede huset i 2021-2023.
I købsaftalen – som Euroinvestor og B.T. har set – står der under punktet ‘Om boligskat – ejerbolig uden ny vurdering’, at:
'Parterne forpligter sig til at medvirke til, at en evt. senere regulering fordeles mellem parterne ift. ejertid’.
Så skulle den ged være barberet.
Men da det unge par bad sælger om at refundere de knap 12.000 kroner, de havde lagt ud for ham, løb de panden mod en mur.
Sælger afgik nemlig ved døden 2. oktober 2023, og dødsboet blev lukket i februar i år, altså to-tre måneder før parret overhovedet fik opkrævningen på efterreguleret ejendomsskat fra Rudersdal Kommune
Det fortalte pensionist Ivan Frederiksen, 82 år, som er far til den afdøde 51-årige mand, til Euroinvestor og B.T. 30. september i år.
Ivan Frederiksens søn efterlod sig tre mindreårige børn og en ekskone, som han testamenterede alt til.
»Jeg har været privat bobestyrer i dødsboet. Og jeg ville selvfølgelig gerne have imødekommet de nye ejere for den urimelighed, der er blevet begået mod dem, men det er desværre ikke muligt nu, hvor dødsboet er lukket og arven fordelt og indsat på spærrede konti grundet børnenes lave alder,« lød det fra Ivan Frederiksen.
Skatteminister Rasmus Stoklund udtalte i den forbindelse i et skriftlig svar til Euroinvestor og B.T. at:
»Når det omhandler sager, hvor sælger er gået bort, er jeg blevet oplyst om, at de nuværende ejere kan gå i Skifteretten for at få vurderet, om boet skal betale den nu afdøde sælgers del af regningen.«
Men det kan det unge par godt glemme, viser en afgørelse fra 14. oktober i år i den konkrete sag fra skifteretten i Lyngby.
Her lægger skifteretten nemlig vægt på, at kravet ikke er rettet mod boet (efter den afdøde sælger, red.), men mod den nu afdøde sælger (i købskontrakten på huset, red.).
Samtidig lægger skifteretten i Lyngby vægt på, at kravet ikke er blevet rejst mod boet inden for den såkaldte proklamafrist, som i udgangspunktet er på otte uger, og derfor må anses for ‘prækluderet', dvs. ikke rettidigt anmeldt og derfor afvist.
Men det unge par fra Birkerød havde ikke modtaget opkrævningen på efterreguleret boligskat, mens boet var åbent. Boet blev lukket i februar i år. Parret modtog efteropkrævningen to-tre måneder senere i maj i år. De vidste altså af indlysende grunde ikke, at de ville få et krav mod et dødsbo.
Skifteretten slår i sin afgørelse to streger under facit:
»Skifteretten kan derfor ikke genoptage boet, og skifteretten foretager sig herefter ikke yderligere på det foreliggende grundlag.«
Skatteordfører for Danmarksdemokraterne Hans Kristian Skibby er ikke imponeret over skatteministerens svar til de nyslåede boligejere, der nu hænger på afdøde boligsælgeres regning.
»Afgørelsen fra skifteretten siger utvetydigt, at man kan da godt banke på til skifteretten, men man kommer ikke ind. Der er ikke nogen reel mulighed for at få genoptaget et afsluttet dødsbo i den slags sager,« siger han.
Den pointe slog juraprofessor Hans Henrik Edlund ved Aarhus Universitet, hvor han er ekspert i overdragelse af fast ejendom og privatret, også fast i Euroinvestor og B.T. 24. septemper i år, og nu er skifteretten i Lyngby - måske ikke så overraskende - nået frem til samme konklusion.
Hans Kristian Skibby har gennem Skatteudvalget 2. oktober bedt skatteminister Rasmus Stoklund svare på flere spørgsmål til sagen.
Han har blandt andet bedt ministeren forholde sig til et forslag om at lade fælleskassen dække de berørte boligejeres økonomiske tab, ligesom han har bedt ministeren komme med et estimat for, hvor mange boligkøbere der er berørt af problemstillingen.
Skatteministeren har endnu ikke svaret Hans Kristian Skibby, som nu vil rykke for svar.
Euroinvestor og B.T. har onsdag bedt skatteminister Rasmus Stoklund svare på, om han mener, at det er en reel mulighed for de berørte boligejere at få deres penge retur ved at anmode skifteretterne om at genoptage afsluttede dødsboer? Vi har også bedt ham for forholde sig til Hans Kristians Skibbys forslag om lade statskassen dække de ramte boligejeres økonomiske tab?
Skatteministeren har sendt denne skriftlige udtalelse, hvor han nu åbner op for at drøfte løsninger:
»Jeg kan godt forstå, det er en ærgelig situation at stå i. Vi drøfter løbende i forligskredsen, om der kan findes løsninger for borgere, der uforvarende er kommet i klemme med efterregulering af grundskyld (også kaldet ejendomsskat, red.), og det vil være naturligt at tage den her type sager med i drøftelserne.«
Hvad er egentlig mest irriterende i et supermarked? Er der nogen grund til at drikke plantedrikke? Thomas Castberg giver sine kontante svar i den seneste udgave af Spar Kassen.
Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller herunder:
