Han har allerede opkaldt sin søn efter kronprins Frederik.

Og nu ser det ud til, at der er hentet ny inspiration, når det nyeste medlem af familien Mørkøv kommer til verden.

Den 36-årige cykelrytter Michael Mørkøv afslører nemlig, at når han til december bliver far for tredje gang, er navnet allerede på plads.

Det siger han i et interview med DR.

Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

»Der kommer også en Viktor i december, og han er opkaldt efter ham, der vandt en guldmedalje for en uge siden,« siger den danske banerytter, der lørdag hentede karrierens største resultat.

Her vandt Mørkøv nemlig OL-guld i parløb sammen med sin trofaste makker, Lasse Norman Hansen.

»Det er det absolut største i min karriere. Uden tvivl. Lige nu er jeg bange for at vågne, og der er fire timer, til vi skal køre løbet. Det er næsten for godt til at være sandt, at vi har vundet,« sagde han efter den store triumf.

Efterfølgende modtog de to guldvindere et opkald, der kun er de færreste danskere forundt – da Kronprinsen pludselig var i telefonen.

Lasse Norman Hansen (tv.) og Michael Mørkøv efter den store triumf.
Lasse Norman Hansen (tv.) og Michael Mørkøv efter den store triumf. Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere

Et stort øjeblik for en rørt Michael Mørkøv, der i forvejen har opkaldt sin søn efter Danmarks kommende konge.

Den historie kan du i øvrigt læse mere om lige HER.

Det var lørdag formiddag, Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv satte alle konkurrenter til vægs, da duoen hentede guld i parløb på velodromen i den japanske hovedstad.

Som forsvarende verdensmestre levede de to danske stjerner dermed op til den store favoritværdighed, da de efter 200 omgange og i forholdsvis sikker stil sikrede det fineste metal til Danmark.

Michael Mørkøv har i forvejen to børn, Alberte og Frederik, med sin kone, Trine.