Det kræver et unikt sammenspil og samarbejde mellem hund og fører, hvis man vil være blandt politiets bedste.
Det er udelukkende politiets bedst trænede hunde, de såkaldte gruppe 1-hunde, der anvendes i sager om grov kriminalitet som eksempelvis drab, voldtægt og grove voldssager.
Og for at komme dertil er der store krav til både hunden og føreren, fortæller John Jensen, der er leder af Rigspolitiets Hundetjeneste.
»Hundene skal igennem den første prøve, når de er seks måneder gamle. Her bliver de mentaltestet for at vurdere, om de egner sig som politihunde.«
I mentaltesten bliver hunden mødt af en række momenter, som tester hundens mentale parat- og robusthed. Hundens reaktion er afgørende for det videre forløb som politihund. Går den til angreb med det samme, er den ikke egnet. Det er den heller ikke, hvis den bare stikker af. Men laver den en naturlig undvigelse og derefter ser situationen an og løser den, har den en god adfærd.
»Når de er mellem 15 og 18 måneder gamle, skal de igennem endnu en prøve, og hvis de består den, så kommer de i gruppe 3,« forklarer han.
Når hunden er i gruppe 3, bliver den brugt til simple politiopgaver og kan eksempelvis være med på opgaver, hvor man skal finde genstande efter et indbrud eller søge efter en indbrudstyv.
»Inden for et år skal hunden så til en ny prøve for at komme i gruppe 2. Består hunden ikke prøven, så er dens tid som politihund så småt ved at rinde ud, så det er en prøve, hunden skal bestå,« forklarer John Jensen.
Består hunden ikke prøven, bliver den kasseret som politihund og bliver i stedet en 'god familiehund'.
Politiets gruppe 1-hunde
Størstedelen af politiets hunde forbliver i gruppe 2 i deres tid som politihunde, men få af dem har sammen med deres fører nogle evner, som giver dem mulighed for at komme blandt Danmarks bedste politihunde.
»Man kigger på både hundeføreren og hunden. Man ser på det sammenspil, der er mellem de to. Er det et godt par, og har de et godt forhold til hinanden. De skal være gode til at læse hinanden og gode til at samarbejde,« siger John Jensen og tilføjer:
»En god gruppe 1-hundefører og -hund har en ihærdighed og en vedholdenhed, så de er i stand til at blive på et gerningssted og lede efter nålen i høstakken.«
Og så kræver det en god portion tålmodighed og ikke mindst ro og koncentrationsevne, som er meget høj. Egenskaber, der løbende skal holdes ved lige, hvorfor det også er nødvendigt, at gruppe 1-hundeførerne bruger store dele af deres fritid på at træne deres hunde.
»Når de så er i gruppe 1, så er der også en kursusrække, hvor de mødes med andre gruppe 1-hunde og -hundeførere samt teknikere fra kriminalteknisk afdeling, så de kan træne sammen,« fortæller John Jensen.
Han forklarer videre, at der også er visse helt gængse krav til hundens personlighed.
Den skal være i balance og i øvrigt besidde en evne til at omstille sig fra den ene opgavetype til den anden. Den skal med andre ord kunne gå fra et større slagsmål med bøller til at kunne søge roligt efter en toårig pige, der er forsvundet.
Ingen facitliste
De danske gruppe 1-hunde bliver jævnligt kaldt ud til komplekse drabssager, og i efteråret deltog otte hunde i en såkaldt peer review-gennemgang af drabet på den 31-årige gravide Louise Borglit.
Og selv om det er mere end to år siden, at Louise Borglit blev slået ihjel en regnfuld novemberaften med talrige knivstik, så er det langtfra umuligt for de specialtrænede hunde at finde spor, der kan have afgørende betydning for sagen.
»Vi bliver til stadighed forbavset over, at hundene har evnerne til at finde noget, der har ligget så længe. Vi har ikke en facitliste på, hvor deres ydergrænse er, men vi ved, at jo længere det har ligget, jo sværere er det også for dem. Jo før man er på det, jo større er chancen også. Men vi er før blevet overrasket over nogle af de ting, som hundene har påvist for os.«
Hunden har en lugtesans, der er mellem 800.000 til 2,4 millioner gange bedre end menneskets. Hvis John Jensen skal tegne et billede af forskellen, så svarer menneskets lugtesans til en lille æske tændstikker, mens hundens er svarende til Parken.
»Den kan sagtens finde en enkelt bloddråbe i et parkareal på størrelse med en fodboldbane.«
Gennem tiden har det danske politi anvendt både malinois dobermanner, rottweilere og riesenschnauzere som politihunde. Man er imidlertid altid vendt tilbage til schæferhunden som den foretrukne hund, fordi den har en god evne til at omstille sig i forskellige sager.
