I årevis blev hun behandlet som en husslave af sin kæreste og hans mor. Hun blev talt ned til og afstraffet. Tæsket og voldtaget. Lige indtil 2016, hvor hun trådte ind på et krisecenter.
Men mareridtet sluttede ikke der.
Det forfølger hende stadig om natten.
»Jeg drømmer, at jeg er sammen med dem. At jeg har et liv sammen med dem, og at han igen bliver voldelig og beskylder mig for at have været utro. At jeg igen skal være hans mors slave.«
Kvinden, som ønsker at være anonym, har netop fået Retten i Nykøbing Falsters ord for, at de rædsler, hun levede i, ikke var indbildning.
Både kvindens ekskæreste, Branislav Rasmussen, hans mor, Ankica Dimic, og lillebror, Ilija Dimic, er blevet dømt for at have mishandlet i alt fem kvinder. Alle nægter sig skyldige, men retten har fundet kvindernes troværdighed og beviserne mere tungtvejende.
»Det betyder meget for mig, at folk kan se, at det ikke bare er noget, jeg har bildt dem ind. Men at det er noget, jeg har været igennem, og at det er noget, der har været hårdt for mig. Så det har meget, meget, meget stor betydning for mig. At de kan se familiens sande farver.«
Et nævningeting har ikke alene fundet det bevist, at Branislav Rasmussen i årevis udsatte hende for grov mishandling, når han slog hende i ansigtet og på armene, tog hårdt fat i hende, rev hende i håret, tog kvælertag på hende og sparkede hende – blandt andet i maven, da hun var gravid i et tidligt stadie.
Retten har også fundet, at Branislav Rasmussens mor, Ankica Dimic, opildnede til det. At hun opfordrede sønnen til at »give kæresten en lærestreg«. Og når kvinden bad om hjælp, så moren stiltiende til.
Det var jo, som det er blevet gengivet i retten, kvindens egen skyld, må man forstå.
Og så har retten fundet det bevist, at kvinden blev voldtaget. Igen og igen.
Hun var 18 år, da hun mødte Branislav Rasmussen i 2008. Og der gik ikke længe, før hun flyttede ind hos ham og hans familie. Samme år var Branislav Rasmussens storebror blevet dømt for drabet på sin 17-årige kæreste. Forældrene blev idømt fire måneders fængsel i samme sag, fordi de ikke havde hjulpet den unge kvinde.
Det gik der dog noget tid, før Branislav Rasmussens nye kæreste fandt ud af det.
I mellemtiden var de første røde flag begyndt at vaje i vinden over forholdet. Og kvinden husker tydeligt den første gang, han slog hende.
Det var blevet tid til aftensmad, men kvinden afstod. Hun var ikke sulten, sagde hun. Men det ville Branislav Rasmussen ifølge kvinden ikke høre tale om.
Så fik hun tæsk. Og ingen af de andre familiemedlemmer sagde angiveligt noget til det.
»Jeg kom i tvivl om, hvorvidt jeg havde fortjent det, for de stod jo og fortalte mig, at jeg var forkert på den.«
»Jeg endte herefter i en situation, hvor jeg hele tiden prøvede at gøre ham glad. Jeg havde ikke verdens største netværk, så jeg følte mig afhængig af ham, og jeg var bange for at lave fejl. Gradvist begyndte han også at tale grimt om min vægt og mit udseende, så mit selvværd forsvandt stille og roligt.«
I de første mange år af forholdet boede parret sammen med Branislav Rasmussens familie. Her skulle kvinden gøre rent, lave mad, vaske tøj. Hun skulle hjælpe kærestens syge mor.
Hvis hun ikke gjorde det godt nok, faldt hammeren.
»Jeg gjorde alle de her ting for ikke at få problemer med ham. Men nogle gange var moren utilfreds, og så fortalte hun ham, at jeg ikke var en ordentlig kone for ham. Det resulterede i, at han tog mig med op på værelset for at slå mig og tage kvælertag på mig.«
»Det var også her, han tvang mig til samleje, selvom jeg sagde nej. Nogle gange slog han mig også her.«
I blev gift i 2012. Hvorfor giftede du dig med en mand, der behandlede dig så dårligt?
»Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg tror, jeg havde et håb om, at det ville blive bedre. At han ville forandre sig. Jeg havde svært ved at se, hvad jeg skulle gøre af mig selv, hvis jeg ikke var sammen med ham. Jeg troede jo ikke, jeg kunne have et andet liv.«
Branislav Rasmussen forandrede sig ikke. Faktisk blev det kun værre og værre, lyder det fra kvinden, der så beskriver en helt specifik situation.
»En dag kørte han mig ud i skoven og sagde, at han ville slå mig ihjel. Og så sagde han: 'Så kan alle i morgen læse på forsiden af aviserne, at du er blevet slået ihjel. Og så vil alle grine.' Det var en rædselsfuld oplevelse, for jeg troede ikke, at jeg kunne slippe væk.«
Efter otte år i et voldeligt forhold slap hun væk. I hvert fald fysisk. For arrene sidder stadig på hendes sjæl.
»I dag kan jeg slet ikke klare at være i store selskaber. Det giver mig angst og gør mig meget dårlig. Jeg flækker sammen. Jeg føler, jeg skal besvime, at jeg er ved at dø. Angsten inden i mig gør, at jeg får det dårligt. Jeg kan slet ikke forholde mig til alle de mennesker omkring mig.«
»Det kan også være svært bare at gå en almindelig tur, fordi jeg lige pludselig kan få følelsen af at være fanget.«
»Jeg har også deprimerende tanker, hvor jeg fortæller mig selv, at jeg ikke er noget værd. Det fik jeg jo ofte at vide af ham og hans familie.«
Hvad med dit forhold til mænd?
»Jeg har ikke noget forhold til mænd. Det har jeg lukket helt ned for for at beskytte mig selv. Jeg føler ikke, at jeg kan stole på dem. Jeg har også en frygt for at skulle bo sammen med en. Kunne han blive sur? Kunne han finde på at kalde mig grimme ting? Kunne han finde på at lægge sin hånd på mig?«
Selvom angsten stadig sidder i hende, er kvinden med egne ord nået langt i dag. Hun har skabt sig et liv, langt væk fra familien Dimic.
Derfor kom det også som et chok for hende, da politiet i sensommeren 2022 kontaktede hende, efter en af Branislav Rasmussens andre kærester var gået til politiet.
»Jeg følte mig meget benovet over, at de vidste, hvem jeg var. Det betød meget, fordi jeg har følt mig glemt og ikke værd at hjælpe.«
At ikke blot politiet i dag tror på hende, men at retten gør det samme, giver hende et håb om, at hun måske kan komme et stykke videre.
»Og det giver mig en følelse af, at der måske er noget retfærdighed, for det har jeg virkelig haft svært ved at tro på.«
Branislav Rasmussen er blevet idømt forvaring, mens Ilija og Ankica Dimic har fået henholdsvis et år og fire måneders ubetinget fængsel.
Familiemedlemmerne overvejer nu, hvorvidt de vil anke dommen til landsretten.
Lyt til kriminalredaktionens podcast 'På Fersk Gerning' her eller der, hvor du plejer at høre podcast.