»Det ligner et insekt, der er landet i København. Og for min skyld må det gerne lette igen.«
Insektet, som Nicolai Bo Andersen beskriver, er et tårn bygget af stål og glas, der står i kontrast til resten af bygningen. En klassisk københavnsk karré bygget i stilarten historicisme.
Han er professor på Kunstakademiets Arkitektskole, og B.T. har bedt ham vurdere det iøjnefaldende byggeri, som præger et af Københavns mest besøgte steder et stenkast fra Nyhavn.
»Tårnet skiller sig ud, fordi det har en meget aggressiv fremtoning med sine stål- og glasfacader i modsætning til resten af bygningen, der har et roligt og alligevel varieret udtryk,« forklarer Nicolai Bo Andersen.
Stålkonstruktionen udgør en ekstra, sjette etage, og det er indrettet som en lejlighed med en gangbro ud til en stålbue.
»Jeg er sikker på, at der er en fantastisk udsigt deroppe. Men det er lige så meget alle naboerne og alle andre, der skal kigge på bygningen, så på den måde er byens huse også noget, fællesskabet har gavn af. Derfor er det super vigtigt, at vi ikke bare bygger, hvad vi selv har lyst til, men at der er en form for sammenhæng,« forklarer Nicolai Bo Andersen.
Man lægger især mærke til ståltårnet, når man kigger over mod centrum af København fra kajen på Christianshavn, for eksempel ved det populære Broens Gadekøkken og Krøyers Plads.
»Man kunne sagtens have bygget et tårn, som ikke behøver at være nøjagtig som resten af bygningen, men som stadig passer ind,« mener professoren fra arkitektskolen. Se hele hans vurdering i videoen øverst i artiklen.
B.T. har spurgt Københavns Kommune, hvordan det er muligt at få tilladelse til at bygge en ekstra etage, der er så anderledes end resten af bygningen.
Det viser sig, at det i dag vil være nærmest umuligt at få lov til at bygge en så ekstravagant og usædvanlig taglejlighed. Faktisk har den gamle murstenskarré status af høj bevaringsværdi.
Men kommunen modtog byggeansøgningen i 2006, hvor en ældre lokalplan var gældende. Samme år blev den første af tre byggetilladelser givet.
I 2015 trådte en ny lokalplan i kraft, og den har fokus på at beskytte områdets bevaringsværdige bygninger samt deres historiske og arkitektoniske særpræg. Derfor vil et lignende byggeri ikke være muligt i dag.
»Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at en lignende tilbygning vil kræve en dispensation fra den nyere lokalplan,« forklarer chef i Område for Bygninger i Teknik- og Miljøforvaltningen Rikke Sønderriis i en skriftlig kommentar.
Det er ejendomsselskabet Thylander, der ejer bygningen, og de er godt klar over, at tårnet er lidt specielt.
»Ombygningen er foretaget af en tidligere ejer, og vi har erhvervet ejendommen, som den ser ud. Vi kan hurtigt blive enige om, at den skiller sig ud, og at formsproget er typisk for firserne,« siger Kristian Krogh, partner i Thylander og uddyber:
»Arkitektoniske tendenser og smag varierer over forskellige tidsperioder og bidrager til byens arkitektoniske mangfoldighed. Jeg tror generelt, at man skal være varsom med at bedømme alt ud fra et øjebliks arkitektoniske konsensus. Hvis alt blev skåret over samme læst, så ville byen nok samlet set være mindre spændende.«
