Danske kvinder har ingen selvtillid, når det gælder lønsamtaler. Det viser en ny undersøgelse, der også afslører, at mændene får mest ud af det, når de beder chefen om lønforhøjelse. Løsningen er åbenhed, forberedelse og en smule pral.
Set udefra var der ikke noget usædvanligt ved flokken af unge kvinder samlet rundt om et brunchbord på Meyers Deli. Men samtaleemnet var langtfra normalt. Nærmest tabu.
»Vi lavede et lønløfte til hinanden. Vi skulle alle sammen sige højt, hvad vi fik i løn, og hvilke vilkår og goder vi havde. Det hele blev skrevet ind i et Excel-ark,« fortæller Tina Mellergaard.
Hun er uddannet i retorik, men har arbejdet med sociale medier og digital interessevaretagelse siden 2011. Det var dengang, hendes netværk af kvinder i branchen satte sig for, at det skulle være slut med at blive snydt i lønforhandlinger.
»Det var grænseoverskridende at tale åbent om løn, og der var også nogle, der var ved at trække sig fra gruppen, men det kunne lade sig gøre, fordi vi var få og kendte hinanden godt. Derefter kunne vi internt i branchen bruge hinanden som referencepunkter og henvise til, hvad andre i lignende stillinger fik. Det var der mange arbejdsgivere, der blev irriterede over. De var vant til, at vi var de søde piger, der sad og passede vores ting, men sammensværgelsen virkede: På et år løftede de gennemsnitslønnen i gruppen med 15 procent.«
Tal højt om løn
»Hvis man vil skaffe sig selv de bedste betingelser for at komme til at tjene mere, er netop åbenhed om løn et af de vigtigste våben,« siger Lise Johansen, som er direktør for Kvinderådet.
»Vi skal tale meget mere om løn. Det er nærmest tabu, og vi ved ikke, hvad hinanden tjener. Det er et meget dårligt udgangspunkt for at forhandle løn,« siger hun.
Hun bakkes op af Suzana Milovic, der sidder i bestyrelsen i interesseorganisationen Kvindeøkonomien, som arbejder for at øge kvinders viden om økonomi. For hende er det altafgørende at lave research og finde ud af, hvad andre tjener, hvis man vil have succes ved en lønforhandling.
»90 procent af arbejdet ligger før samtalen. Jeg googler, spørger folk i mit netværk, spørger fagforeningen, så jeg ved, hvor mit krav skal ligge. Selvom jeg ved meget om det selv, går jeg aldrig til en vigtig forhandling uden at konsultere min mentor og mit netværk. Det betaler sig HVER gang,« siger hun.
Tro på dig selv
Mange faktorer spiller ind, når man går ind til en lønforhandling. Og kvinder har dårligere selvtillid, når de sætter sig foran chefen. Det viser en ny undersøgelse fra HK Privat.
I undersøgelsen svarer 71 procent af de adspurgte kvinder, at de tror, at mænd er bedre til at forhandle løn. Kun 10 procent af kvinderne tror på, at mænd og kvinder er lige gode, mens INGEN kvinder tror, at de er bedst. Tallene viser også, at når kvinderne så forhandler om mere i løn, er der lavere chance for et tilfredsstillende resultat. 43 procent af mændene svarer, at de fik tilstrækkeligt meget af det, de bad om, men kun 26 procent af kvinderne oplevede den succes.
»Vi må konkludere, at når man ikke selv tror på, at man er god til noget, opnår man sjældent et godt resultat,« siger næstformand i HK Privat Anja C. Jensen.
Suzana Milovic genkender den konklusion.
»Dét er hele kernen: Kan man ikke overbevise sig selv, kan man heller ikke overbevise chefen. Kvinder tager som regel et nej for gode varer, fordi vi ikke vil skabe konflikt. Det er sådan, vi er skolet. Når lederne kommer med modargumenter, stopper vi. Jeg har kæmpet med det her i mange år og har begået fejl. Det var min akilleshæl, og nu er det min passion,« siger hun.
Anja C. Jensen opfordrer kvinder til at kæmpe sig ud af den rolle.
»Vi snyder os selv ved ikke at tro på, at vi kan – og ved at lade os spise af med et nej og også ved ikke at bede om lønforhandling, fordi vi er usikre på, hvad der sker. Flere skal turde tage forhandlingen. Vi snyder os selv for kroner og øre og for oplevelsen af succes.«
Lær at prale
Så lad os se nærmere på nogle af de bedste 'tricks og tips'. Når du har sat dig ind i, hvad andre i sammenlignelige job får i løn, skal du ty til noget, der ifølge Suzana Milovic instinktivt ligger de fleste kvinder fjernt.
»Det ligger ikke naturligt for os at 'prale' og fortælle om os selv i positive vendinger. Det er mere socialt acceptabelt for mænd at gøre, og de er rigtig gode til det. Det er sværere for kvinder, og nogle gange føles det, som om vi især af vores eget køn bliver straffet socialt, hvis vi blærer os og praler. Men det er – som med alt andet – en muskel, der skal trænes.«
Hun fortæller om en chef hos Mærsk, der nægtede hende lønforhøjelse med den begrundelse, at han savnede bedre indsigt i hendes succeser, hvorimod hendes mandlige kolleger var bedre til på daglig basis at fortælle om, hvad de havde opnået.
»Dengang følte jeg det yderst grænseoverskridende, især fordi jeg selv var træt af at høre på de selvsamme kolleger dengang og deres konstante pralen og egen iscenesættelse.«
»Men jeg har alligevel siden taget til mig, at jeg gerne må fejre mine succeser lidt mere højlydt – og i hvert fald i dagligdagen gøre min chef mere opmærksom på, hvad jeg opnår. Det kan sagtens gøres uden pral og blæren på den dårlige måde – og det gør en forskel i forhold til, hvordan man bliver betragtet arbejdsmæssigt som 'ressource' af sin ledelse.«
Tina Mellergaard forbereder sig også på at 'prale', inden hun går til lønsamtale:
»Jeg ved, at jeg er hårdtarbejdende og har en unik profil, og jeg laver en liste over mine opgaver og resultater, så jeg er forberedt på at argumentere for, hvorfor jeg skal have mere i løn.
Kend dit beløb
Når du har gjort dig klar, HVORFOR du har fortjent en god løn, skal du også gøre op med dig selv, HVOR MEGET du skal bede om.
Suzana Milovic fortæller om det, hun selv kalder en »kæmpefejl«, som hun begik for ti år siden.
»Jeg var til samtale hos Deloitte. Jeg sad over for to mænd, og det gik rigtig godt. Efter en halv time spurgte de mig: 'Hvad vil du gerne bede om i løn – og tænk dig nu godt om, for her er der ikke pension, så det skal du regne ind?'«
Det regnestykke havde hun ikke lavet på forhånd, og på stedet kom hun til at underbyde sig selv.
»Jeg slynger et tal ud, og jeg kan se på dem, at det ikke var det tal, de havde regnet med.
Hun fik ikke jobbet, og Deloittes tilbagemelding til hende var, at de havde fejlbedømt hendes cv, og at hun ikke havde så meget erfaring, som de først havde troet.
»Det tolker jeg, som at jeg bad om for lidt. Her skulle jeg have været velforberedt og have regnet scenarier ud hjemmefra. Med og uden pension, årsløn vs. månedsløn, med og uden bonus. I dag ved jeg, at man skal sikre sig, at man har gennemtænkt forskellige scenarier i god tid inden samtalen. Og så skal man passe på med at begrænse sig selv. Lad arbejdsgiveren om at forhandle dig ned.«
Musikeren og tv-værtinden Annette Heick har fundet en måde at sikre sig, at hun får det samme i løn som sin mandlige medvært. Og så har hun fået et tip af en veninde, der har været guld værd.
»Hvis der er ét sted, hvor mænd og kvinder bliver forskelsbehandlet, så er det i musikbranchen – ikke mindst på lønfronten,« mener Annette Heick.
Derfor har hun taget særlige metoder i brug de sidste mange år, når lønnen skulle forhandles og kontrakten udformes. Særligt ét tip vil hun opfordre alle kvinder til at følge.
Musikbranchen rummer mange forskellige typer af job, og derfor kan lønnen være svær at sammenligne 1:1. Og så alligevel. For da Annette Heick for nogle år siden blev tilbudt at købe underholdning for en større dansk virksomhed, fik hun med egne øjne indblik i, hvad tingene kostede. Og de store prisforskelle på optrædener fra henholdsvis mandlige og kvindelige musikere chokerede hende:
»Jeg kunne se, at når en mandlig dansk solist i klasse AA skulle have 175.000-250.000 kroner for en optræden, så skulle en kvindelig ditto have mellem 50.000 og 70.000 kroner. Så vildt var det. Jeg var nærmest ulykkelig, da jeg opdagede det. For hold nu op, der er stor forskel. Som i kæmpe forskel. Det er en difference på over 100.000 kroner.«
Hvad skal der til for at ændre det, tror du?
»En større bevidsthed om det. Hvis kvinder bliver spillet mere i radioen, så vil det tiltrække flere kvinder til branchen, og så vil der automatisk være flere kvinder, der spiller på festivaler og tjener flere penge.«
Men har du selv oplevet, at du er blevet booket til et show, hvor du ved, at det mandlige modstykke har fået tilbudt mere?
»De sidste ti år – hvis jeg for eksempel har haft en mandlig medvært – så har jeg sagt til bookeren: 'Jeg skal have det samme som ham.' Og så har jeg tilføjet: 'Og du skal vide, at jeg tjekker op på det.' Bare lige så vi er på det rene med det. Og det er ret fedt, for det har betydet, at vi har været fuldstændig lige, og nogle gange har jeg endda sagt til min mandlige modpart: 'Skal jeg lave kontrakterne for os, så de bliver ens?' Og så har han sagt ja, så han kunne slippe for den tjans, og så ved jeg, at jeg har fået det samme i løn som mine mandlige medværter til alt fra Melodi Grand Prix til nytårsshow.«
Hvorfor har du været bevidst om at gøre det, tror du?
»Noget af det handler sikkert om selvtillid. Og så lærte min veninde mig engang den bedste, BEDSTE regel overhovedet, og jeg kan virkelig anbefale den til andre kvinder. Det er sådan set en simpel regel, men den kan være svær at følge: Du har et tal inde i hovedet. Det lægger du på bordet til lønsamtalen og siger: 'Jeg skal have X kroner' – og så holder du kæft. Og så holder du kæft. Og så holder du kæft. Og det kan godt være, at luften går fuldstændig ud af lokalet, og alle tænker: 'What the heck, hvad skete der?', men når man bare er fuldstændig stille, så virker det! For så kan cheferne få lov at padle alt det, de vil. Tallet er sagt. Nogle gange siger de så ja lidt for hurtigt, og så tænker man: 'Åh, jeg skulle have sagt et højere tal,' ha, ha. Men reglen virker. For vi kvinder har ofte en tendens til at komme med begrundelser og sige: 'Fordi sådan og sådan' – men lad være med det. Sig det tal, du vil have – og så holder du kæft. Stemningen bliver virkelig akavet, og man tænker: 'Jeg magter det ikke', men det er verdens bedste tip, og det virker hver gang.«
Tror du, at mænd generelt er bedre til ikke at komme med den type begrundelser til lønsamtalen?
»Ja, de sidder bare og eyeballer den anden. Og det er det, vi kvinder skal være bedre til. Vi skal bare huske os selv på, at vi skal holde kæft, for ellers har vi lyst til at sige: 'Jamen, det er også, fordi …' og 'Jeg har to børn derhjemme, som skal brødfødes' og 'Jeg har en pension', og sådan noget – men nej, du skal ikke fortælle hvorfor. Du skal bare holde kæft.«
