For iværksætter Caroline Søeborg Ahlefeldt er det vigtigt at have rollemodeller at spejle sig i, for andres succes styrker hendes tro på, at hun kan realisere sine egne drømme.
Selv startede hun sin første virksomhed som 23-årig og har siden da bl.a. givet liv til flere festivaler – senest Tomorrow, der har fokus på bæredygtighed.
Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?
»At tro på, at man kan gøre sine drømme til virkelighed. Jeg voksede op i Esbjerg, hvor mine forældre kom til i 60erne for at være med til at bygge et klassisk musikkonservatorium. Beboerne i Esbjerg var dengang primært fiskere, der tog ud på havet for at fiske. At mine forældre så kom til som klassiske musikere var en ret stor kontrast.«
»Men min mor var på mission med at få alle til at forstå glæden med musikken, og derfor stod hun forrest i kampen med at få lavet det musikhus i Esbjerg, som jo i dag er byens stolthed. Det er bygget af Utzon, og det er fantastisk. Men dengang var det en provokation, for hvad skulle man med et musikhus? Den der dedikation og stædighed, og insisteren på at holde drømmen og visionen højt, det beundrer jeg meget hos min mor, og det inspirerer mig meget.«
Er det noget, du har taget med dig ind i dit liv?
»Ja. I min familie har vi været kvindelige ledere i tre generationer. Jeg er tredje generation. Min mormor blev lige efter krigen indkøbschef for Magasins børneafdeling og rejste rundt i hele verden for at købe børnetøj. Det var en ret stor stilling – og meget usædvanligt. Min morfar var kunsthistoriker, og han gik hjemme og passede børnene. Du kan sikkert forestille dig, hvor anderledes det var i 1950erne. Så kom min mor, der har været rektor for konservatoriet i Esbjerg samt været direktør for Dansk Musik Informations Center. Jeg kigger derfor tilbage på de generationer af kvinder, der er gået forud for mig selv og er meget inspireret af dem.«
»Jeg tror meget på rollemodeller, og at vi spejler os meget i hinanden. Ikke for at blive til præcist den samme, men fordi din succes gør min succes mulig. Hvis noget kan lykkes for dig, så er der en mulighed for, at det også kan lykkes for mig. Kan din drøm gå i opfyldelse, så er der også mulighed for, at min drøm kan gå i opfyldelse. Succes – eller muligheder – har det med at smitte eller inspirere videre. For mig er det vigtigt at have nogen, jeg kan lade mig inspirere af, når noget bliver svært, og tænke, 'de klarede det jo, så kan jeg også'.«
Den her dedikation – er det noget, du har brugt i dit eget iværksætteri?
»Ja, jeg har jo været iværksætter i 30 år og har lært, at det allervigtigste er, at man brænder for det, man laver. Man kommer altid til at skulle igennem noget, som ikke var forudset. Der kommer altid til at være modstand, og der er altid noget, som kommer til at ændre sig, og derfor er dedikation og robusthed vigtigt. Det er vigtigt at holde fast. Men det betyder jo også, at det, du arbejder på, virkelig skal være noget, du tror på. Hvis det ikke virkelig gør en forskel for dig, så lægger du ikke de rigtige kræfter i.«
»For mig er det vigtigste, når man starter noget op – som jeg jo har gjort så mange gange – at man kigger tilbage på, hvor kraften og dedikationen kommer fra. Der er det for eksempel vigtigt for mig, at jeg ved, at det, jeg gør, gør en forskel – og det skal gøre en forskel på tre niveauer: Det skal give mening for mig, jeg skal selv synes, det er fantastisk. Det skal gøre noget godt for dem, jeg holder af, og for det samfund, jeg lever i. Hvis man kan lykkes med de tre niveauer, altså lige fra det personlige og op til det almene, så opstår der det, som vi kan kalde dedikation. Kraften, der får en igennem alt.«
Hvordan fik du ideen til Tomorrow?
»Som alting, står den altid i sammenhæng med noget andet. Jeg tror ikke, der er nogen, der får ideer alene – vi får dem næsten altid sammen. Selve ideen opstod i Kerteminde for fire år siden. Snakken faldt på at lave en festival med et formål. En festival, der ville være med til at få folk til at leve mere bæredygtigt, og som insisterer på, at vi skal skifte det dystopiske billede, vi har af fremtiden, ud med et utopisk billede. For det, der sker, når man taler om noget så negativt, er, at det dræber kreativiteten.«
»Men når vi begynder at snakke om, hvad det er for et billede af verden, vi gerne vil have, og hvordan det skal se ud, så får vi en drøm og noget, vi længes efter, fordi så vil vi jo derhen. Angst dræber kreativitet. Drømme fodrer kreativitet. Aldrig i menneskehedens historie har vi haft mere brug for at være kreative end nu med alle de udfordringer, vi har omkring os. Så alle de gode ideer, vi har, skal i sving for at ændre den kurs, vi er sat ud på, og det kræver, at vi er rigtig, rigtig dygtige.«