Én ud af fire danskere har osteoporose uden selv at være klar over det.

Hver tredje kvinde og hver sjette mand har sygdommen, men de fleste aner det ikke.

Det oplyser Osteoporoseforeningen i en pressemeddelelse.

Sygdommen, som også bliver kaldt knogleskørhed, koster brækkede knogler hos danskerne. Knogleskørhed svækker knoglerne indefra og gør dem så porøse og skøre, at de let brækker.

Én af dem, der ganske uvidende gik rundt med sygdommen, er Anne Zachariassen fra Kolding-området. Under et restaurantbesøg i New York faldt hun ned ad en repos og brækkede ryggen to steder.

»Jeg kunne ikke rejse mig og havde ikke engang luft til at kalde på min mand. Da jeg kom til Danmark, konstaterede min læge, at skaden var alt for voldsom i forhold til faldet. Han sendte mig til røntgen og DXA-scanning, hvorefter jeg fik konstateret knogleskørhed,« fortæller Anne Zachariassen

Det kan være svært at opdage sygdommen, da der ikke er nogen faresignaler eller ydre tegn at være opmærksom på. Derfor er det oftest først, når man for eksempel brækker en ryghvirvel eller får et hoftebrud, at sygdommen opdages. Også brud på håndled, overarm og lårben samt rygsammenfald er almindelige ved knogleskørhed.

Brud som disse koster livskvalitet og kan i værste fald få fatale konsekvenser. Omkring 20 danskere får hver dag et hoftenært brud. Hver tiende af dem dør inden for 30 dage, og inden for et år dør cirka 30 procent. Samlet betyder det, at 2.160 hvert år dør inden for et år efter et hoftebrud.

Sundhedsdatastyrelsen estimerede i 2018, at op mod 650.000 ud af 2,2 millioner danskere over 50 år lider af knogleskørhed. Op mod 500.000 af disse er ikke klar over, at de har sygdommen. Og det ærgrer landsformanden for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe.

»Mørketallet er enormt, og der er udsigt til, at vi både får flere med knogleskørhed og flere, der lever i uvished om det, hvis ikke vi gør noget. Befolkningssammensætningen ændres i Danmark i retning af flere ældre, og der er stadig alt for mange danskere med knogleskørhed uden at vide det. Det er en skam, for når først bruddet opstår, får folk en ringere livskvalitet. Knogleskørhed kostede i 2011 knap 12 milliarder kroner for samfundet, og det er billigere at forebygge end at behandle. Det er derfor afgørende, at vi gør noget nu og får vendt udviklingen,« fortæller Ulla Knappe.

I håb om, at flere får kendskab til, om de har knogleskørhed eller er i risiko for det, så sygdommen kan forebygges, har Osteoporoseforeningen iværksat en kampagne. Foreningen opfordrer blandt andet til, at man besøger knogletest.dk og tager onlinetesten.

»Hvis testen viser, at der er risiko for knogleskørhed, bør man søge læge, så man kan blive scannet og eventuelt behandlet,« siger Ulla Knappe.

Mænd og kvinder i alle aldre kan blive ramt af knogleskørhed. Man bør være særlig opmærksom, hvis der er knogleskørhed eller rygsammenfald i den nærmeste familie. Her stammer nemlig halvdelen af sygdomstilfældene fra – dette er formodentlig også tilfældet for Anne Zachariassen.

»Min mormor havde knogleskørhed i voldsom grad og havde faktisk tabt meget af sin højde. Af den grund var min mor bekymret, og hun var igennem en længere udredning, men havde ikke knogleskørhed. Og derfor havde jeg slet ikke skænket det en tanke, at jeg kunne være i risiko,« fortæller Anne Zachariassen, der altid har været frisk, normalvægtig og levet et sundt liv.

Også fysisk inaktivitet, usund kost, mangel på kalk og D-vitamin, rygning, for meget alkohol, forskellige sygdomme og deres behandling kan give knogleskørhed. Omvendt kan sund kost og godt med motion virke forebyggende mod sygdommen.

Knogleskørhed kan behandles med medicin.