For ottende gang under sin igangværende tour har superstjernen Madonna måttet aflyse en koncert.

Senest skete det, da hun på Instagram meddelte sine mange fans, at en koncert i den portugisiske hovedstad Lissabon ikke blev til noget.

'Undskyld, fordi jeg har været nødt til at aflyse. Men jeg må lytte til min krop og tage det roligt', skrev hun på Instagram.

Aflysningen var den ottende i rækken siden september sidste år.

Madonna bliver 62 år i år.
Madonna bliver 62 år i år. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Madonna angiver ingen nærmere årsag til, hvorfor hun har måttet aflyse.

I november sidste år aflyste hun tre koncerter i Boston i USA. Her forklarede stjernen, at hun var i 'overvældende smerter', og at hun var 'nødt til at følge lægens ordre'.

Men igen fulgte ingen nærmere forklaringer vedrørende aflysningen. Ifølge BBC skulle hun dog have nævnt under en koncert i San Francisco, at hun kæmpede med knæproblemer og et overrevet ledbånd.

Madonna får dog ikke et klap på skulderen for at aflyse med så kort varsel.

Madonna har en stor hitparade af numre. Men for ottende gang på sin igangværende tour får fans ikke numrene at høre.
Madonna har en stor hitparade af numre. Men for ottende gang på sin igangværende tour får fans ikke numrene at høre. Foto: JEENAH MOON
Vis mere

Således meldte arrangørerne ud blot 45 minutter før, koncerten var sat til at begynde, at den ikke blev til noget, skriver BBC mandag.

Aflysningen har efterfølgende delt vandene blandt de tusinde fans, som skulle have overværet koncerten. BBC-journalisten John Hand, som var til stede i salen, beretter, at flere fans kvitterede med langefingre rettet mod scenen.

Andre fans fremstod udadtil forstående over for aflysningen, da Madonna jo som nævnt kæmper med sit helbred.

Madonna skulle have spillet i Coliseu dos Recreios med plads til 4.300 tilskuere. Koncerten var en del af hendes 'Madame X-Tour', som slutter med en koncert i Paris i marts.