Popsangeren Madonna afslører på Instragram, at hun er testet positivt for antistoffer til coronavirussen.
I den seneste udgave af hendes karantænedagbog siger hun: »Jeg tog en test den anden dag. Og jeg fandt ud af, at jeg har antistoffer.«
Antistoffer betyder, at hun har været smittet med coronavirussen, og det gør hende tilsyneladende immun over for yderligere smitte. I hvert fald mener den 61-årige Madonna det selv. Det skriver Strait Times.
»I morgen tager jeg på en lang køretur i en bil, og jeg ruller vinduet ned, og jeg skal trække vejret, jeg skal trække covid-19-vejret,« skriver hun.

Madonna fik folk til at måbe, da hun i marts måned postede en video af sig selv i et badekar fyldt med rosenblade, mens hun kaldte coronavirussen for 'den store lighedsbringer'.
»Det er det, der er specielt ved covid-19. Den bekymrer sig ikke om, hvor berømt du er, hvor morsom du er, hvor smart du er, hvor du bor, hvor gammel du er, eller hvilke utrolige historier du kan fortælle,« sagde hun i den nu slettede video.
»Hvad der er så skrækkeligt ved det er, at det gjorde os alle lige på mange områder, og hvad der er så vidunderligt ved det er, at det gjorde os alle lige på mange områder.«
Madonna har siden da aflyst to koncerter i Paris, der netop var blevet ramt af coronakrisen. Det var de to sidste optrædender på hendes verdenturne, Madame X, der startede i New York i september sidste år.