Superstjernen Madonna må aflyse tre koncerter i den amerikanske by Boston på grund af 'overvældende smerter.'

På sin profil på Facebook skriver sangerinden, at hun aflyser efter samråd med sin læge.

'Tilgiv mig denne uventede udvikling,' indleder hun.

'At stå på scenen hver aften giver mig så meget glæde, og at aflyse er en form for straf...Men de smerter jeg har lige nu er overvældende, og jeg bliver nødt til at følge lægens ordre,' skriver hun til sine mange fans.

Hun skriver ikke noget om, hvorfor hun har så ondt.

Ifølge BBC betroede hun publikum i San Francisco tidligere på måneden, at hun døjede med et overrevet ledbånd og et dårligt knæ.

Madonna er i øjeblikket aktuel med sin 'Madame X' turné, som varer indtil marts næste år. Efter Boston skal hun blandt andet besøge Miami, Portugal, London og Paris.

Onsdag delte hun et billede på Instagram, hvor hun efter en koncert i Los Angeles tog et koldt bad.

Billedet var fulgt at teksten:

'Fejrede min sidste show i L.A. med mit sædvanlige isbad mod diverse skader.'

Det hører til sjældenhederne, at Madonna aflyser. Ifølge BBC har hun kun aflyst en håndfuld koncerter i løbet af sin 37-årige karriere.

Madonna er efterhånden blevet 61 år, og hun er en af de bedste sælgende kvindelige rockstjerner.