En utrolig dum sms, et ulækkert opkast-ritual og en overraskende ny side af tyske metal-monstre.
Sommerens musikfestivaler er desværre blevet aflyst. For at mindes de mange festlige stunder og se frem mod næste år har B.T. bedt festivalbagmændene fortælle deres bedste anekdoter.
I denne weekend skulle Skive Festival være løbet af stablen med navne som Anastacia, Boney M. og L.O.C. øverst på plakaten.
Her fortæller festivalformand Michael Eiskjær, P3-vært Pelle Peter Jencel og tidligere forsanger i det nu opløste rockband Dúné, Mattias Kolstrup, et par af deres bedste anekdoter fra Skive Festival.
Dúné blev stemplet som voldsmænd
I 2011 måtte det nu opløste danske rockband Dúné bruge hele sommeren på at forklare, at de ikke var voldsmænd. Efter festivalkoncerten i deres fødeby opstod der tumult backstage, og forsanger Mattias Kolstrup, der sad uvidende backstage og drak vin, husker i dag episoden med et hovedrystende grin:
»Det var blevet sent på aftenen, og alle var selvfølgelig blevet lidt høje i hatten. En time før backstage lukkede, ville to af vores venner ind til os, så Ole (bandets keyboardspiller, red.) gik ud for at møde dem. De kunne ikke få lov til at komme backstage, så helt dumt valgte de at løbe forbi vagterne og gemte sig. De blev opdaget og bedt om at forlade backstageområdet, og da Ole og min bror Jeppe så gik med dem for at tage hjem til vores forældre, der boede i nærheden, ville vagterne klippe deres armbånd.«
Det ender i et sammenstød mellem de involverede parter. Da Mattias Kolstrup efterfølgende møder de andre hjemme hos sine forældre, dummer han sig.
»Vi joker med, at det kunne være sjovt at skrive til Skive Folkeblad, at Dúné var blevet overfaldet på vej væk fra festivalen – hvilket var den dårligste idé – men i vores stivhed ender jeg med at sende en sms til avisen.«
Næste dag vågner Mattias Kolstrup til en telefon fuld af ubesvarede opkald, utallige sms'er og en dramatisk forsidehistorie i den lokale avis.
»Ole og jeg ender i 'Go' aften Danmark' og skal forsvare, at vi ikke er voldsmænd. Historien udvikler sig hele sommeren, og vi oplever, at sikkerhedspersonale på de forskellige festivaler har hørt historier om, at vi har en hær af venner, der har stormet backstage og smadret alt. Det var så akavet, haha.«
Joe Cockers opkast-ritual
I 1998 spillede den nu afdøde engelske rockstjerne på festivalen, der dengang hed Skive Beach Party. Nuværende festivalformand Michael Eiskjær var ikke en del af festivalen dengang, men har fået fortalt, at Joe Cocker havde et meget specielt ritual, før han gik på scenen.
»I hans rider (backstagekrav, red.) stod der, at han skulle have et vis antal kærnemælk til rådighed. Før han gik på scenen, bundede han det hele og brækkede det så vildt og voldsomt op igen, så han kunne opnå den rå og rustne stemme, som han var kendt for.«
Maria og Bea som upopulær panikløsning
I 2019 skulle den tyske DJ Sash (ham med hittet 'Ecuador') spille til festivalens 90'er-fest. Han strandede imidlertid i Amsterdam lufthavn på vej til Skive, og da det ikke lykkedes at skaffe en erstatning, tog festivalfolkene en chance. Festivalformand Michael Eiskjær fortæller:
»Maria og Bea fra 'X Factor' var oprindeligt sat på som en happening nede på vores scene to. Det var deres første koncert efter 'X Factor', og så tænkte jeg, 'fuck det, vi sætter dem op på den store scene'. Det fik vi ikke meget ros for. Maria og Bea havde deres livs oplevelse at spille foran 10.000 mennesker, men publikum, der havde forventet en 90'er-fest, var knap så begejstret. Intet ondt om Maria og Bea, men næste gang finder vi nok på noget andet.«
Rammstein krævede karaoke-anlæg
I 2010 lykkedes det Skive-folkene at hyre det tyske vanvids-band Rammstein, der er kendt for deres vilde liveshow fuld af pyroteknik. De havde fået en stor del af backstageområdet for sig selv. En del af deres område lå lige op ad de andre artisters spiseområde, og her fik P3-vært og daværende konferencier Pelle Peter Jencel lidt af en oplevelse:
»Folk havde været lidt nervøse. Nu kom der jo for alvor verdensstjerner til festivalen. Pludselig kom der diskolys ud fra deres backstageområde, hvilket var lidt mærkeligt. Jeg kunne høre, der blev sunget noget, der ikke var Rammstein-tekster, og så viste det sig, at de havde ønsket sig et karaoke-anlæg på deres forplejningsliste. Lige inden de skulle ind på scenen og råbe deres dødsmetal iført sort sminke, var de bare en gruppe tyske mænd i 40'erne, der sang karaoke. Så virkede de ikke så farlige mere.«
