»Jeg var bekymret for mit barn. Jeg var bekymret for, at der skulle ske hende noget,« lyder en beskrivelse fra en mor. Og den står ikke alene.
En storebror fortæller om en grædende og rystende søster. En anden mor fortæller om en datter »kørt helt under gulvbrædderne«. Fælles for beskrivelserne er, at de stammer fra samme retssag. Fra pårørende til fem forskellige kvinder, der har det tilfælles, at de har været kærester med den ene eller anden af to brødre.
Kvinderne selv fortæller om at være bange. Om at blive udsat for overgreb. For vold. Om at blive afskåret fra deres nærmeste og miste sig selv.
I ugevis har vidne efter vidne taget plads i Retten i Nykøbing Falster for at bidrage med deres beretning om, hvad kvinderne har – eller ikke har – været udsat for. Torsdag bliver det anklagerens og forsvarernes tur til at tage ordet, for her starter procedurerne.
Her starter kampen på argumentation. Er brødrene og deres mor, som også er tiltalt i sagen, uskyldige, som de påstår? Eller skyldige?
Den 32-årige storebror er tiltalt for at have udsat tre ekskærester for voldtægter. Ikke få, men mange. Den ene kvinde skulle være blevet voldtaget nærmest dagligt gennem forholdet.
Og så er han tiltalt for at have udsat dem for vold. For en af kvinderne var det ifølge anklageskriftet så slemt, at det bliver betragtet som grov, kontinuerlig vold igennem deres otte år lange forhold.
Den 25-årige lillebror er tiltalt for at have udsat en kæreste for grov mishandling igennem cirka seks måneder, og en anden for psykisk vold igennem et år. Sidstnævnte skulle han også have smadret med en kødhammer og golfkøller.
Men kvinderne har mere end brødreparret og i visse tilfælde også paragrafferne tilfælles.
For der er også visse dele af deres fortællinger – deres oplevelser – der igennem retssagen er gået igen og igen. Enten i deres egne fortællinger. Eller også i deres pårørendes. Nogle af kvinderne har nemlig afgivet forklaring bag lukkede døre.
Eksempelvis bliver det igen og igen beskrevet, hvordan kvinderne trak sig fra deres familier og venner, efter de indledte forhold til brødrene.
En storebror til en af den 32-åriges kærester har fortalt, at han ikke talte med sin søster mere end to til tre gange i de to år, hvor hun var i et forhold. Det måtte han simpelthen ikke for den 32-årige.
En mor til en anden af den 32-åriges kærester har fortalt, at datteren angiveligt fik forbud mod at komme på besøg. De eneste gange, datteren kom forbi sin mor, var, når hun ifølge moren »ikke kunne holde til mere, fordi den 32-årige var voldelig, kontrollerende og bestemmende«.
For en af kvindernes pårørende var det til sidst helt umuligt at få fat i hende. For den 32-årige storebror havde solgt hendes telefon. Og han havde ifølge vidner også adgang til hendes koder og NemID.
I flere tilfælde flyttede kvinderne ind hos brødreparret og deres mor. Og der var en forventning om, at de indtog noget, der mest af alt kan beskrives som en konservativ husmorrolle. Levede de ikke op til rollen, fik de tæsk, forklarer flere.
»Det var mest bare mig, der gjorde tingene forkert, følte jeg. Det kunne være, hvis jeg ikke lige havde hjulpet til i køkkenet eller hjulpet hans mor,« har en af lillebrorens tidligere kærester forklaret i retten.
Hun husker ikke alt, siger hun, for hun har forsøgt at fortrænge det.
Hendes fortælling er dog ikke enestående. En mor til en af de kvinder, der i årevis var kærester med storebroren, kommer med en lignende forklaring.
Kvinden blev ifølge sin mors forklaring bedt om at stå for madlavning, rengøring og tøjvask i hjemmet, og hvis hun ikke gjorde det godt nok, blev hun ført ind på et værelse, hvor hun fik tæsk af den 32-årige.
Volden skulle ifølge både vidnet og anklageskriftet være sket på opfordring fra de to brødres mor, der af samme årsag også er tiltalt i det forhold.
Fælles for de fem kvinder er også, at de alle har bedt retten om at sende de tre tiltalte familiemedlemmer ud af retten, når de har skullet afgive forklaring.
Simpelthen, fordi de ikke har følt sig i stand til at sige noget som helst, mens familien var til stede.
Én fortalte, at hun frygtede, at familien ville gøre hende ondt. At hun var så bange, at hun var ved at besvime.
En anden sagde grædende og rystende:
»Jeg kan ikke se på dem imens. Jeg har svært ved overhovedet at tale nu.«
Brødrene og deres mor nægter sig som nævnt skyldige. Mener, at anklagerne mod dem er det pureste opspind.
Den ældste bror har eksempelvis fortalt om kærlighedsbreve sendt fra den seneste af sine kærester. En kvinde, som han nu er tiltalt for at have udsat for vold, trusler, psykisk vold og flere voldtægter igennem to år.
»Vi var glade for hinanden. Vi havde ikke nogen problemer. Sex var ikke noget, der var aftalt. Det var noget, der bare skete,« har han sagt.
Den 25-årige lillebror har ligeledes beskrevet forholdende som gode. Et af dem har han omtalt som »lutter lagkage«, og så har han peget på, at de eneste voldelige parter var kvinderne.
På samme måde modsætter moren sig beskyldningerne. Om den kvinde, som hun er tiltalt for at have medvirket til grov mishandling mod, har hun sagt, at »hun elskede hende som sin egen datter«.
Lyt til kriminalredaktionens podcast 'På fersk gerning' her eller der, hvor du plejer at høre podcast.
