Ved første øjekast fremstår han ganske upåfaldende. Men bag den stille og introverte facade har han gemt på »voldsomme sadistiske lyster«, ligesom han findes »stærkt perverteret« og udgør en stor fare for andres liv.
Sådan lyder dele af Korsørmandens mentalerklæring, der på usædvanlig vis blev dokumenteret under fredagens retsmøde.
Her lød det også, at den 33-årige mand og tidligere marketingchef er normalt begavet og ikke er sindssyg. Dog fremstår han umoden, ligesom han besidder dyssociale- og skizoide personlighedstræk.
Generelt blev det gentagne gange med forskellig ordlyd slået fast, at han er »svært seksuelt afvigende« med »stærke sadistiske tendenser.«
Og det er netop et sammensurium af alle disse træk, der gør Korsørmanden ekstremt farlig og enormt svær at gennemskue, slår kriminalpsykolog Charlotte Kappel fast.
»Han stikker i så mange forskellige retninger. Nogle af de værste gerningspersoner er dem, der har det her stille og rolige udtryk på overfladen, mens der nedenunder ligger det her kæmpe kaos. Alle de her bølger i forskellige retninger og behov og drifter, som er så stærke.«
Charlotte Kappel har i årevis beskæftiget sig med profilering af gerningspersoner, men Korsørmanden er ifølge hende en af dem, der skiller sig ud.
»Der er mange ting, der er modsatrettede med ham, og hvor han er en langt mere kompleks gerningsperson, som vil være svær at fange i en profil,« fortæller hun.
»Generelt er han sådan en, som vil gå langt nemmere under radaren, simpelthen fordi han er sammensat af så mange forskellige komplekse kasser, der gør ham ekstremt svær at gennemskue.«
Derfor kommer det heller ikke bag på kriminalpsykologen, at venner og bekendte helt tæt på Korsørmanden, intet usædvanligt har mærket ved hans adfærd.
»Netop for dem, der har været meget tæt på ham og ikke har set det, der er det vigtigt, at de ikke bebrejder sig selv. Det er simpelthen ikke noget, vi kan se.«
Ikke en abc-opskrift
Det omvendte gjorde sig ifølge kriminalpsykologen gældende ved Thomas Thomsen, der er idømt forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn.
»Han er nærmest en abc-opskrift. Der er tale om en langt mere gængs gerningsperson med psykopatiske træk og den her højtråbende person, der ikke kan forstå, at andre ikke synes, han er lige så fantastisk, som han selv synes.«
Og med den livstidsdømte drabsmand Peter Lundin er der for de fleste af os også grænser for, hvor tæt vi ville turde lukke en som ham ind, fortæller kriminalpsykologen og henviser til hans udseende.
»Men har de ikke lædervesten, er to meter høje og har tatoveringer og er fuld af piercinger, så har vi lettere ved at lukke dem helt tæt på os.«
»Og det er der, at sådan nogen som blandt andet Ted Bundy (amerikansk seriemorder, red.) er så farlige, fordi de ser så tilforladelige ud på overfladen,« understreger Charlotte Kappel.
Derfor mener kriminalpsykologen også, at Korsørmanden er ekstra farlig.
»Netop fordi han får alle vores alarmklokker til at stå fuldkommen stille ud fra den måde, han er. Jeg vil tro, at selv når man sidder over for ham i dag, at nogle vil tænke, at han jo bare er stille og rolig og introvert.«
I mentalerklæringen lyder konklusionen, at Korsørmanden udgør en »væsentlig fare for andres liv, legeme og helbred.«
Fik ekstrem trang i fængslet
Anklagemyndigheden havde anmodet om – og fået tilladelse til – at læse uddrag af mentalerklæringen op under fredagens retsmøde, selvom mentalerklæringer ellers traditionelt først kommer i spil, når spørgsmålet om straf tages op.
Derfor er der i retten også blevet taget forbehold for, at den tiltalte endnu ikke er fundet skyldig.
Anklagemyndigheden argument var, at uddrag om særligt den tiltaltes drifter har relevans i forhold til skyldspørgsmålet.
Derudover bliver det i erklæringen slået fast, at Korsørmanden har såkaldte skizoide træk.
»Det er folk, der ofte selv ønsker at være isolerede, fordi de ikke finder genklang af følelser i andre. Det er ikke en direkte mangel på empati, men det er en mangel på interesse for, hvad andre går og føler, tænker og har det,« forklarer hun.
Samtidig handler det ifølge kriminalpsykologen om en »ekstrem optagethed af sit eget indre følelsesliv«.
Mens Korsørmanden har siddet varetægtsfængslet, har hans tanker og fantasier fået frit løb i to håndskrevne noveller. 'Jeg havde set frem til denne dag' og 'Det havde været en dag ud over det sædvanlige' er titlerne.
Igennem en jegfortæller, som Korsørmanden erkender, er ham selv, beskriver han på 70 sider i detaljer kidnapning af unge pige og grufulde voldtægter.
Novellerne er skrevet på grund af hans afhængighed af sadistisk porno, har han forklaret i retten.
»Det er min måde at føre det videre inde i fængslet, hvor jeg er afskåret fra de ting, jeg plejede at se på min computer.«
At novellerne skrevet i fængslet, er også noget, som kriminalpsykologen hæfter sig ved, og som ifølge hende underbygger hans kompleksitet.
»Vi ved, han er normalt begavet, så hvordan kan han finde på at skrive de her ting. Det er jo stort set en tilståelse. Det, som det fortæller mig, er i hvert fald en ekstrem stærk trang og et behov, der ligger og er så stærkt, at han simpelthen må igennem den.«
I novellerne beskriver Korsørmanden også den spænding og interesse, han havde for mediernes dækning af de opdigtede kidnapninger i novellerne.
Og den del underbygger ifølge Charlotte Kappel også hans mange forskellige sider.
»Det passer slet ikke sammen med det introverte. Menneskelig adfærd kan ikke puttes i bokse, selvom vi gerne vil. Men hans stritter ud på mange forskellige punkter, som igen underbygger, at han er svær at gennemskue.«
Korsørmanden nægter sig skyldig i drabet på Emilie Meng og overfaldet mod en efterskoleelev fra Sorø. Han erkender dele af forholdene omkring den 13-årige pige.
Bevisførelsen er afsluttet og tilbage er kun anklager og forsvarers sidste bemærkninger – de såkaldte procedurer – før skyldkendelse og dom 28. juni.