»Det er jo selvmord at hoppe ud af en bil, der kører med 100 kilometer i timen på en motorvej, vel vidende at der kommer andre biler,« konstaterede han.
Ikke desto mindre var det præcis, hvad den unge mand havde gjort en majaften sidste år.
Manden spiller en hovedrolle i sagen, hvor fire brødre og en kammerat til den ene sidder på anklagebænken i Københavns Byret. De er nemlig tiltalt for at have slået og kidnappet ham – og haft til hensigt at torturere ham.
Den forurettede er nemlig i familie med en person, som skulle have været involveret i et voldeligt overfald på den ældste af brødrene i 2020.
Og det var netop derfor, den ene af brødrene henvendte sig til ham, da de begge var ude og træne i Sats i Field's 19. maj i fjor.
Før han vidste af det, stod han sammen med de fire brødre og deres kammerat på parkeringspladsen ved Royal Arena.
Her skulle nogle af brødrene have fortalt ham, at han var »færdig«, fortalte han fredag for retten. Han fortalte også, at han græd. At han ikke har et tæt forhold til sin bror, som han kaldte en »bølle«, og at han er uforstående over for, hvorfor broderens valg af livsstil skulle gå ud over ham.
Selv er han godt uddannet, har et godt job og holder sig på den rette side af loven, fortalte han. Ikke desto mindre skulle han ifølge eget udsagn bøde for det, der var sket i 2020.
Først skulle nogle af de tiltalte have slået ham med knyttet og flad hånd, hvorefter de truede ham til at sætte sig ind på passagersæde af en bil.
I bilen, som ifølge ham og anklageskriftet havde kurs mod Vestskoven i Albertslund, sad to af brødrene. De andre tiltalte sad i en anden bil, der kørte efter.
Mens de kørte mod motorvejen, truede brødrene ham, forklarede han:
»De siger, de vil smadre min knæ, de vil tisse på mig, afpresse mig, smadre min familie. Den ene tager mig på skødet og siger: 'Du kommer ikke hjem i dag'.«
I anklageskriftet lyder det, at brødrene i forening eller efter fælles forståelse ville smadre hans knæskaller, stikke ham med kniv og pisse på ham – invalidere ham.
Ligeledes ville de tiltalte ifølge anklagemyndigheden voldtage ofret med en flaske. Og det hele skulle angiveligt filmes.
Det var udsigten til den grusomme tortur, der fik den forurettede til at træffe den vanvittige beslutning om at springe ud af bilen, mens de susede afsted på Amagermotorvejen.
»Jeg valgte at springe af frygt. Frygt for mit liv. Af frygt for, at jeg aldrig kom hjem igen. At jeg om to dage ville blive fundet i en skov af en forbipasserende. Jeg ville hellere dø end at opleve det.«
Efterfølgende kaldte en betjent det ifølge forurettede »et mirakel«, at han klarede den.
Hans tøj tog skade, han havde slået hul i hovedet og havde hudafskrabninger overalt, men han kunne selv rejse sig, efter han var rullet tværs over to vognbaner og ud i nødsporet.
Herefter havde han forsøgt at få hjælp, men det var først, da han for tredje gang bankede på døren i et villakvarter, at han blev lukket ind og kunne låne en telefon, så han kunne anmelde sagen til politiet og komme på hospitalet.
I dag har han, foruden lidt problemer med den ene arm, kun psykiske mén. Han undgår at gå ud, og når han gør, ser han sig konstant over skulderen, forklarede han for retten.
Og hans fængslede bror, som angiveligt skulle have været en faktor i overfaldet, har han ifølge eget udsagn ikke megen kontakt til. De har dog drøftet sagen.
Noget, som forsvarerne spurgte ind til. Var hans forklaring blevet påvirket af det, broren havde fortalt?
Spørgsmålet var interessant, forklarede forsvarerne, fordi forurettede ved senere afhøringer såvel som i retten kom med detaljer, der ikke havde været med i første omgang.
Men det afviste han blankt. Forklarede, at han huskede situationen mere klar, jo længere tid der var gået, fordi han i første omgang havde været så chokeret over det, der ifølge ham var sket.
Hans udlægning og brødrenes er dog meget forskellige.
Da brødrene, der er mellem 19 og 26 år, på første retsdag afgav forklaring, nægtede de sig alle skyldige.
Her forklarede den ene af brødrene, at der er sammenhæng mellem overfaldet på den ældste bror og den sag, de nu alle sidder tiltalt i, men han afviste, at der var tale om et hævntogt.
Der er afsat i alt fire retsdage til sagen. Dommen forventes at falde i slutningen af marts.
