I kølvandet på et dødeligt overfald natten til mandag har to unge mænd taget benene på nakken og er flygtet til udlandet.

Det er i hvert fald Københavns Vestegns Politis opfattelse. Onsdag er de to mænd blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup in absentia – altså uden at være til stede. 

De er sigtet for at være medskyldige i overfaldet på den 21-årige mand, der mandag afgik ved døden. En sag, hvor en person allerede sidder fængslet

Efter overfaldet skal de to mænd på 20 og 23 år være udrejst af Danmark, sagde anklager Rasmus Kim Petersen under grundlovsforhøret, hvor han også fremlagde telefonoplysninger fra de to personer, som viser, at deres telefoner er blevet registreret i henholdsvis Tyskland og De Forenede Arabiske Emirater. 

Politiet var talstærkt til stede i Brønshøj.
Politiet var talstærkt til stede i Brønshøj. Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ved du noget, hører kriminalredaktionen meget gerne fra dig. Send en mail til krim@bt.dk.

De to mænd er sigtet for drab subsidiært dødsvold. Det samme gælder den 19-årige mand, der allerede varetægtfængslet i sagen. 

Da han blev fremstillet i grundlovsforhør, mandag, var sigtelsen mindre detaljeret, end det er tilfældet onsdag formiddag.

Således er de to mænd sigtet i tiden mellem 00.30 og 01.30 natten til mandag sammen med den allerede fængslede og p.t. uidentificerede gerningsmænd at have tildelt offeret slag og tramp mod hovedet og kroppen.

Nogle af slagene skal ifølge sigtelsen have været med genstande, hvilket blandt andet medførte, at offerets milt sprang.

Politiet undersøgte området i Brønshøj med hunde.
Politiet undersøgte området i Brønshøj med hunde. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Efter overfaldet skal i hvert fald én af de flygtede sammen med den 19-årige selv have fragtet offeret til Herlev Hospital, hvor han blev erklæret hjernedød klokken 04.40.

Senere samme dag åndede den 21-årige ud for sidste gang.

Overfaldet skal være sket på en industrigrund i Hvidovre og altså ikke i et grønt område i Brønshøj, som var politiets første teori

De to sigtede er blevet fængslet in absentia.

Dommeren ved Retten i Glostrup har vurderet, at der er begrundet mistanke om, at de har gjort sig skyldige i grov vold med døden til følge, og dermed er de altså ikke blevet varetægtsfængslet på baggrund af drabssigtelsen.'

Rettens kendelse gør det nu muligt for politiet at efterlyse de to mænd international.

Lyt til kriminalredaktionens podcast 'På Fersk Gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast.