En mand i Oslo blev tirsdag skudt og dræbt af politiet.
Det skete efter, at han angreb tilfældige personer - og politiet - med en kniv.
Nu er identiteten på kvivmanden afsløret.
Den nu afdøde mand hed Rustam Louis Foss og var 33 år gammel.
Bistandsadvokat Andrea Wisløff, som repræsenterer en pårørende til Rustam Foss, fortæller til Dagbladet:
»Familien føler en bundløs sorg. De står tilbage med mange ubesvarede spørgsmål om, hvad der skete.«
Rustam Louis Foss blev født i Tjetenien og var russisk statsborger, men boede i Norge en stor del af sit liv.
Bag sig har han flere voldsomme sager:
- Ifølge en dom fra december 2020 har manden tilbage i 2019 stukket en anden mand i ryggen med en kniv en tidlig juni-morgen. Den episode fandt sted på På Ankerbrua i Oslo Centrum. Han løb efter to mænd og to kvinder, som han huggede ud efter med en kniv, og et af ofrene blev stukket flere gange med kniven.
Manden blev kendt skyldig i drabsforsøg, men fordi han lider af skizofreni, fandt retten ham uegnet til almindelig straf. I stedet blev han dømt til behandling i psykiatrien. - Også i 2018 blev han dømt for overfald, da han slog en mand i hovedet og sparkede ham på kroppen i det centrale Oslo i 2017.
- I 2015 blev han idømt 21 dages fængsel for vold mod en politibetjent og forulemping af offentlige tjenestepersoner.
Arbejdsmæssigt havde han optrådt i flere teaterstykker, film og tv-serier, og en skuespillerkollega har til TV 2 Norge udtalt, at de i skuespillermiljøet er i chok og sorg.