To unge mænd er torsdag varetægtsfængslet efter et slagsmål udviklede sig til knivstikkeri.

Det oplyser den nordjyske anklagemyndighed på Twitter.

De to mænd på henholdsvis 17 og 18 år er varetægtsfængslet i fire uger, efter de er blevet sigtet for grov vold onsdag aften foran Lidl i Nørresundby.

Dramaet betød, at Nordjylland Politi måtte rykke talstærkt ud til adressen på Thistedvej.

»Da vi kommer derud, træffer vi to personer, som begge har sår efter knivstik,« har vagtchef ved Nordjyllands Politi René Kortegaard tidligere oplyst til B.T.

Ifølge vagtchefen tydede det på, at de to unge mænd havde været oppe at slås og efterfølgende sendte politiet den ene af de involverede på skadestuen, mens den anden »kunne nøjes med et plaster,« fortalte vagtchefen.

Politet viste torsdag morgen ikke, hvad der var gået forud for optrinet og har afhørt de involverede parter, hvorefter de altså nu er blevet varetægtsfængslet, mens yderligere efterforskning pågår.

Den 17-årige kærede varetægtsfængslingen.