Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En 34-årig mand er torsdag blevet idømt et års ubetinget fængsel ved retten i Hjørring i en voldsom sag, hvor han angreb sit offer med gevir, proptrækker og hjulnøgle

Derudover er manden også dømt for trusler på livet og at frihedsberøve den forurettede i op mod to timer ved at låse forurettede inde i et skur.

Overfaldet fandt sted i Sæby i oktober sidste år.

»Et års fængsel er en straf, der afspejler sagens karakter og mængden af vold, samt hele forløbet som jo finder sted over flere timer, blandt andet frihedsberøvelse. Det blev der også lagt vægt på ved domsafvigelsen, som skærpende omstændigheder,« siger anklager Kristina Frandsen til B.T. efter dommen er faldet.

Forurettede afgav i retten sin forklaring, der stemte overens med anklageskriftet, hvor den 34-årige den pågældende nat havde overfaldt den forurettede, som er nabo til den 34-årige, med knytnæveslag og spark.

Han skulle have stukket ham med en proptrækker, men det var tilsyneladende ikke nok.

Efterfølgende låste den 34-årige sin nabo inde i et skur i to timer og fortsatte volden med et gevir.

Den 34-årige nægtede sig skyldig, men gjorde det ifølge anklager Kristina Frandsen klart, at det var fordi, han ikke kunne huske det.

»Han var påvirket af både alkohol og stoffer, så omvendt ville han heller ikke nægte, han havde gjort det – han huskede det bare ikke,« siger hun.

Anklageren procederede for en straf på op til et år og tre måneder.

Ved retten torsdag, beskrev naboen ifølge Nordjyske, hvordan den 34-årige vendte tilbage efter de næsten to timer:

»Da han kom tilbage, var han meget mere voldsparat, og havde en hjulnøgle med. Han havde bar mave og handsker og gaffatape med. Han lignede Rambo,« sagde naboen i retten.

Andre læser også