Freddies To-Go burgerbar i Aarhus har ikke haft en drømmestart. Eller det havde de faktisk, indtil de blev udsat for trusler, indbrud og hærværk.
Til sidst var det så voldsomt, at de var nødt til at flytte. Det skriver TV2 Østjylland.
Før lå burgerbaren på Norges Allé i Aarhus, hvor de ubehagelige episoder opstod.
Det drejer sig blandet andet om tre episoder i marts, hvor maskerede mænd på scootere dukkede op og forlangte, at brugerbaren lukkede.
»Enten skulle jeg lukke stedet, eller også ville de lukke mig,« var beskeden til ejeren af Freddies To-Go, 31-årige Sinan Altunbulak.
Sinan Altunbulak anmeldte truslerne, men Østjyllands Politi har hverken fundet spor, vidneforklaringer eller andre beviser, der kan føre til identifikation af gerningsmanden.
De har derfor valgt at lukke sagen.
Freddies To-Go ligger nu på Søren Frichs Vej.


