Der har søndag formiddag været en større redningsaktion ved Avedøre Holme i København.

Her er der blevet spottet en bil i vandet, cirka ti meter fra kajen.

Det bekræfter Københavns Beredskab over for B.T.

»Vi har haft to redningsstyrker i vandet, som kan konstatere, at vi ikke kan finde nogen personer i bilen eller umiddelbart i nærheden,« siger vagthavende hos Københavns Beredskab.

Også dykkere er i vandet.
Også dykkere er i vandet. Presse-fotos.dk

Alarmopkaldet kom fra en forbipasserende cirka kl. 11.35.

Københavns Beredskab har haft både overfladereddere og redningsdykkere i aktion.

Søndag eftermiddag er aktionen afsluttet, og sagen er overdraget til politiet.

Endnu er det altså uklart, hvorfor bilen er endt i vandet.

Opdateres …