»Han tager fat i min arm og siger: »Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig!«

Sådan lød den afsluttende anekdote i den dundertale, som Sofie Linde i Operaen ved Zulu Zomedy Galla sidste år.

I talen fortalte den populære 'X Factor'-vært, hvordan hun som 18-årig blev truet af en 'stor tv-kanon' ved en julefrokost på DR.

En tv-kanon, som hun hverken dengang eller nu har nævnt navnet på. Men det var faktisk helt tilfældigt, at Sofie Linde aldrig nævnte tv-kanonens navn.

Det fortæller hun i et stort interview med Politiken, hvor hun kigger tilbage på tiden efter talen.

»Morgenen efter er jeg bare vildt glad for, at jeg holdt min mund. For jeg havde slet ikke tænkt det igennem,« siger hun og uddyber:

»Det er jo ikke en hemmelig historie for mig. Det er noget, jeg har sagt til folk tæt på allerede dagen efter, det skete. Og så har de sagt: 'Ad, hvor ulækkert'. Som man gør. Eller de har selv fortalt om noget, de har været ude for.«

Selvom Sofie Linde er blevet hyldet for sin tale, så er hun også blevet kritiseret – især fordi hun netop ikke nævnte personens navn.

Sofie Linde på scenen til Zulu Comedy Galla i august 2020.
Sofie Linde på scenen til Zulu Comedy Galla i august 2020. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Sofie Linde føler dog selv, at kritikken mod hende havde været lige så ekstrem, hvis hun rent faktisk havde nævnt navnet.

Hun siger til Politiken, at tiden efter talen var »fucking hård«, og at hun sågar frygtede, at hun havde ødelagt sin egen karriere.

Hun oplevede nemlig, at både tætte venner og kollegaer tog afstand fra hende.

»Det var ikke, fordi alle mine kolleger skulle gå i pressen, for jeg kan godt forstå, at det turde folk ikke. Men der var en berøringsangst over for mig, også privat. Som om alle tænkte: 'Lad os lige se, hvor hun lander.' Den stilhed, den føltes ikke rar,« siger hun til Politiken og fortsætter:

»Jeg har da mistet personlige venner på det her. Der havner også stadig undskyldninger i min indboks. Men jeg skal nå dertil – og det er en proces, jeg er i gang med – hvor jeg ikke er så vred. For jeg er stadig vred på nogle mennesker. Dem, der skred. Dem, der ikke sagde noget.«