Det er ikke en let kamp, 'Beverly Hills 90210'-stjernen Shannen Doherty kæmper i øjeblikket.

I begyndelsen af februar fortalte skuespillerinden, at den kræft, hun før har kæmpet og besejret, var vendt tilbage i et alvorligt stadie.

Nu, næsten en måned senere, giver hun en status på, hvordan hun har haft det efter chok-nyheden.

Det gør hun på Instagram.

'Det er ikke altid lige let. Jeg har dage, hvor jeg er deprimeret og bare er doven,' skriver hun blandt andet i opslaget om sin tilstand under det hårde forløb.

Samtidig sender hun en stor hilsen til flere af veninderne fra sin omgangskreds.

Veninder, som har hjulpet og presset Shannen Doherty til at leve et bedre og sundere liv med mere motion og sund kost, påpeger hun, og slår fast, at hun er ved godt mod trods sygdommen:

'Jeg har det bedre. Min hud er i live, og det er jeg også,' slår Doherty fast.

Shannen Doherty kæmpede med brystkræft i perioden mellem 2015 og 2017. Nu er den frygtlige sygdom tilbage.
Shannen Doherty kæmpede med brystkræft i perioden mellem 2015 og 2017. Nu er den frygtlige sygdom tilbage. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Med tårer i øjnene annoncerede Shannen Doherty den 4. februar på direkte tv, at hun igen kæmpede med kræft. Det gjorde hun i tv-programmet 'Good Morning America'.

»Det kommer alligevel ud om et par dage eller en uges tid, at jeg er på stadie fire. Min kræft er kommet tilbage. Jeg tror ikke, jeg har fået bearbejdet det. Det er en meget bitter pille at sluge.«

Shannen Doherty, der opnåede verdensberømmelse i 90'erne for sin rolle som Brenda i 'Beverly Hills 90210', blev diagnosticeret med brystkræft tilbage i 2015. To år senere blev hun erklæret kræftfri, men nu har den grusomme sygdom altså fundet vej tilbage.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har man dårligere chancer for overlevelser, hvis man har kræft i stadie fire. Til gengæld kan man også ofte blive behandling med succes, skriver organisationen.