Cremekongen Ole Henriksen var som altid i godt humør, da han mandag aften gæstede prins Joachims 50 års fødselsdags-koncert.

Koncerten blev afholdt i Bellevue Teatret nord for København, og på den røde løber fortalte Ole Henriksen, at han første gang mødte prins Joachim i Los Angeles til en dansk filmfestival.

»Vi faldt i snak, og jeg roste hans skjorte for at være så farverig. Det blev han så glad for,« lød det fra Ole Henriksen, der som 'hud-ekspert' gerne ville komme med en anmeldelse af prins Joachims 50 års-hud.

»Han holder sig fantatisk godt. Der er glans over hans ansigt,« fortalte Ole Henriksen og tilføjede:

Prins Joachim og prinsesse Marie.
Prins Joachim og prinsesse Marie. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Han har meget smuk hud, så han må gøre noget ved det. Jeg ved ikke, om han bruger Ole (hans egen, red.) produkter - og det tror jeg heller ikke, at jeg finder ud af - men han er sikkert inspireret af sin smukke kone, som også holder sig enormt godt.«

Prinsesse Marie havde Ole Henriksen også mødt ved en tidligere lejlighed, fortalte han.

»Jeg mødte hende på den franske ambassade for nogle år siden. En imponernede kvinde.«

Ole Henriksen havde glemt at tage en gave med til prins Joachim, hvilket han straks undskyldte for. Men sagde så:

»Måske kan jeg sende noget til slottet. Jeg bor lige ved siden af. Jeg tror, det skal være fransk champagne. Det kan jeg i hvert fald selv godt lide,« smilede Ole Henriksen før han gik ind til festen.

Grevinde Alexandra var også blandt gæsterne. Her kan du se, hvad hun svarede på gave-spørgsmålet: