Det er hårdt, når forholdet ikke fungerer, og man går fra hinanden, og det gør det bestemt ikke lettere, når en intim video dukker op, lige som man troede, man var kommet over bruddet.

Det måtte Pussycat Dolls-sangeren Nicole Scherzinger og ekskæresten Lewis Hamilton erfare på den hårde måde. Nu fortæller Scherzinger om episoden.

»Det har været forfærdeligt. Jeg kan oprigtig talt ikke forstå, hvorfor nogen ville gøre sådan noget, hvorfor nogen ville lække det. Det er en forfærdelig ond ting at gøre,« siger 40-årige Scherzinger til mediet VT.

En kilde afslører til VT, at både hun og Formel 1 køreren Lewis Hamilton er på udkig efter den person, som har delt den intime video.

Lewis Hamilton og Nicole Scherzinger til British Fashion Awards 2014 i London. Foto: Justin Tallis
Lewis Hamilton og Nicole Scherzinger til British Fashion Awards 2014 i London. Foto: Justin Tallis Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

Kilden fortæller, at ekskæresteparret er ivrige efter at finde frem til, hvordan videoen blev lækket, og at Scherzinger nu holder lav profil og glemmer det hele, mens hun arbejder sig gennem den svære periode.

I videoen kan man se Hamilton og Nicole Scherzinger der ligger i sengen og kysser hinanden, mens de krammer og putter.

Lewis Hamilton har endnu ikke kommenteret på den lækkede video, men har tidligere fortalt om parrets forhold, der startede i 2008.

Den 34-årige Mercedes kører fortalte, at forholdet ikke har været let, fordi hun bor i Los Angeles i USA, mens han bor I Monaco - og desuden rejser meget.

De har begge job, der kræver meget af dem, og som stjæler meget tid fra et forhold.

Hamilton fortalte, at det havde været et meget langt år, og at der på et tidspunkt var en periode på fem uger, hvor de to ikke så hinanden overhovedet, fordi han skulle køre ræs i Asien.

Nicole Scherzinger har selv haft travlt med sit job i 'X Factor', 'Dancing With The Stars' og musicalen 'Cats'.

De kæmper på nuværende tidspunkt begge for at komme videre med deres liv og lægge den ubehagelige oplevelse bag sig.