Torsdag måtte den festglade sanger Keith Duffy hastes på hospitalet, efter han kollapsede, inden bandet skulle på scenen i Bangkok.

Efter Keith Duffy var blevet kørt til det thailandske hospital, tog de tre resterende medlemmer Ronan Keating, Mikey Graham og Shane Lynch til tasterne og forklarede:

‘Kieth blev syg før showet her i Bangkok til aften og er blevet kørt på hospitalet efter besked fra det lokale sundhedshold. Vores bror vil være tilbage på benene så hurtigt som muligt, og vi takker for al jeres vidunderlige støtte i mellemtiden,’ skriver bandet på Twitter.

Duffy måtte sidde koncerten i Bangkok over, og nu oplyser Ronan Keating på sin Instagram profil, at det irske boyband, kører videre uden Keith Duffy til det næste show i Perth, Australien.

'Perth vi er klar til jer. Desværre er Duster ikke hos os i aften, men vi beder til, at han hurtigt bliver rask, og at han snart vil være tilbage med os,' skriver Ronan Keating til videoen, som bandet har lagt op sammen med teksten.

I videoen siger Shane Lynch fra bandet:

»Som i kan se, så er vi desværre er kun tre nu. Vores Keith er forsvundet i Thailand.«

»Som den gode film siger; Thailand har ham nu.«

»Han har det ikke så godt, og vi er ikke sikre på, hvad der sker med ham lige nu. Der er en masse blodprøver og tests, og han er på hospitalet nu. Forhåbentlig i bedring. Vi krydser fingre.«

»Så vi giver bare lige besked om, at vi mangler en mand i aften,« siger Shane Lynch, mens Mikey Graham tilføjer:

En mand nede, men vi kæmper videre, og ser frem til at lave et godt show her i Perth og ser frem til resten af Australien turen. Og forhåbentlig, før hellere end senere, vil Keith være tilbage hos os igen.«

Videoen slutter af med, at bandet ønsker Keith Duffy god bedring.