Der er ikke mange succesrige forhold, som datingprogrammet Gift ved første blik har skabt.

Men. Michael og Katrine Kelså Harder er en sand succeshistorie. Parret er tilbage på musikfestivalen Northside, hvor de sidste år erklærede deres kærlighed for hinanden.

»Det virker meget passende at sige, det har været et fuldstændigt sindssygt år,« siger Katrine Kelså Harders til B.T.

Parret virker stadig dybt forelskede, og der var ingen tvivl om, at de begge har gennemgået en enorm transformation.

»Jeg gik fra at være evighedssingle og ham nørden, der også var jomfru, til at leve et helt andet liv,« siger Michael og fortsætter:

»Jeg har meget mere selvtillid nu og er blevet en helt anden person.«

For Michael og Katrine har festivalen en helt speciel plads i deres hjerte.

Tv-seere kunne opleve deres første tur på festivalen sammen, og her blev de simpelthen gift igen.

»Dengang betød det meget, fordi det var en måde at genbekræfte, at vi valgte hinanden,« siger Michael.

Musik og festivaller er også en af hans store passioner, hvorfor at det var vigtigt, hustruen ikke blev skræmt helt væk.

Det gjorde hun på ingen måder.

Derfor er der stadig utvivlsomt amoriner at spore i luften, når man taler med parret. De er i øvrigt til dags dato et af de få deltagere fra programmet, der stadig er sammen.

Det må også siges at være en noget speciel 'blind date' at medvirke i programmet, hvor man bliver gift med en person, man aldrig har mødt før.

»Det startede jo ret vildt og turbulent med, at jeg blev gift med en fremmed mand,« siger Katrine.

»Senere hen er der kommet mere ro på. Og nu er det hverdag på den fede måde.«

Sammen har de også en blog, og Michael der også er fotointeresseret har fået lov til at arbejde som fotograf på festivalen.