Kendissen Mascha Vang har allerede gang i en hel masse ting, og nu starter hun et helt nyt projekt af den lidt anderledes slags.

Hun er nemlig blevet medejer i et firma, der producerer juice.

Juiceproducenten Restart Juice fra Kolding har indgået et samarbejde med Mascha Vang, så hun er blevet medejer.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Mascha Vang har købt halvdelen af virksomheden, så hun ejer den på lige fod med Pia Thau.

»Jeg er vant til at drikke meget slow juice, og da jeg flyttede til Kolding, ledte jeg efter et sted at købe det, og der fandt jeg så Restart Juice. Og jeg har brugt rigtig mange penge på at købe juice, så mange at det næsten bedre kunne betale sig at købe sig ind i firmaet,« siger Mascha Vang til det jyske medie.

Pia Thau er uddannet i ernæring og sundhed og har arbejdet som kostvejleder i 10 år.

Det er ikke det første projekt, som Mascha Vang kaster sig ud i.

Hun har blandt andet en blogforretning, der har givet hende millionoverkud fire år i træk. Og det seneste årsregnskab betragtede hun som ‘tilfredsstillende’.

Desuden offentliggjorde hun også i år, at hun ville forsøge sig som designer.

Hun ville designe sko, og hendes kollektion hedder JoDis by Mascha Vang.

Mascha Vang er 40 år gammel.